Analyse: Triumf for Macron – eller hvad?


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Af klummeskribent, Sven Hakon Rossel – forfatter og professor. 


Den netop overståede anden runde af de franske parlamentsvalg var utvivlsomt ved første øjekast en triumf for landets præsident Emmanuel Macron – og ikke mindst de tyske socialdemokratiske politikere, den gyselige kanslerkandidat Martin Schulz og den tumpede udenrigsminister Sigmar Gabriel, har skyndt sig med en lovprisning af Macron som ikke blot Frankrigs men hele Europas redningsmand.

Sven Hakon Rossel er professor i nyere skandinavisk litteratur og forfatter til mere end 50 bøger. S. H. Rossel er fast klummeskribent på 24NYT og skriver om udenrigspolitik, kulturpolitik, EU og det monstrum, der hedder “political correctness”.

Og alligevel var reaktionerne inden for hans eget parti, „La République en marche”, grundlagt d. 6. april 2016, overraskende tilbageholdende.

Det gælder nu om, udtalte partilederen Catherine Barbaroux, at etablere et tillidsforhold til
vælgerne ved at lytte og kommunikere med dem.

For det er en kendsgerning, hvis man studerer valgresultatet nøjere, at dette ikke har svaret til
meningsmålingerne og de opgejlede forventninger i de servile medier, der forlængst har
udnævnt Macron til at være vor tids Messias.

Ganske vist vandt han sammen med centerpartiet ”Mouvement démocrate“, som han har indgået et valgforbund med, det absolutte flertal, men dog ikke de forudsagte 400 af i alt 577 pladser i nationalforsamlingen, men ”kun” 355.

Og det i medierne nærmest dødsdømte borgerlige parti Les Républicains opnåede ikke desto mindre 128 pladser og udgør hermed en ganske slagkraftig opposition.

Derimod var valget en total katastrofe for socialisterne, hvilket vi kun kan glæde os over.

Partiet måtte tydeligvis bøde for den forhenværende præsident François Hollandes totale inkompetence og mistede ca. 250 pladser!

Endnu på valgaftenen trådte partiets formand, Jean-Christophe Cambadélis, tilbage efter 20 år som folkevalgt. Forøvrigt bør det ikke glemmes, at Macron såmænd selv var minister i Hollandes mislykkede regering, men dette har åbenbart ikke skadet hans omdømme!

Men der er dog én malurt tilbage i bægeret. Venstrepopulisten og marxisten Jean-Luc Mélenchon opnåede 19 pladser og erklærede straks, at Macron efter valget bestemt ikke skulle tro, at han nu havde fået frie hænder til at gennemføre et socialt
statskup.

Heri understøttes Mélechon givetvis af kommunisterne, der sikrede sig hele elleve pladser.

Heller ikke ”Front National” klarede sig så godt, som Marine le Pen og hendes tilhængere havde håbet, men dog heller ikke så dårligt, som medierne havde håbet.

Immervæk fordoblede partiet dets pladser i nationalforsamlingen fra fire til otte, hvilket pga. den franske valglov langtfra afspejler partiets popularitet i befolkningen.

Le Pen selv blev for første gang valgt ind i parlamentet, men de 15 mandater, der kræves for at opnå status som parlamentarisk fraktion lykkedes det ikke at vinde.

Alligevel er det klart, at den karismatiske Marine le Pen vil være én af de markanteste oppositionspolitikere fremover.

Men Macrons største handicap er den katastrofalt lave valgdeltagelse. Allerede ved valgets første runde d. 11. juni afgav kun 48,7% af vælgerne deres stemme, og ved den anden runde ugen efter var tallet sunket til 43,3%, hvilket betyder, at rent faktisk har kun fire ud af ti franskmænd kastet deres stemme på Macron!

Det er derfor, at sejrsglæden i hans eget parti efter valget var så dæmpet.

Dette rejser naturligvis spørgsmålet om i hvor høj grad gennemsnitsfranskmanden overhovedet interesserer sig for landets politiske problemer og ikke mindst hvilken legitimering det sejrende „La République en marche” og hermed Macron overhovedet har.

Men den lavere valgdeltagelse i forhold til første runde kan også tildels skyldes, at mange vælgere i ugen mellem de to valgrunder har besluttet sig til ikke at give Macron alt for stor magt og derfor i anden omgang blev hjemme og nød sommervejret.

Endelig hersker der ingen tvivl om, at også Frankrig er ramt af den skepsis og politikerlede, der kendetegner vælgerne i så mange andre europæiske lande. En række fremtrædende franske politikere står anklaget for magtsmisbrugt, nepotisme og korruption, anklager, der også har ramt flere ministre i Macrons egen regering og hvis udfald kan svække ham betydeligt.

Så der er alt mulig grund til at sætte spørgsmålstegn ved den triumf, valgets udfald er blevet udskreget til at være.

Hertil kommer – og dette er nok Macrons alvorligste trussel – den ovenfor nævnte advarsel fra Mélechons side om at holde fingrene fra den sociale lovgivning.

Nogle af de første reformer Macron – og dette bør han roses for – omgående vil sætte i gang vedrører nemlig en liberalisering af lovgivningen omkring beskyttelse af arbejdspladser, en stigning i pensionsalderen og en afskaffelse af en række privilegier, som de magtfulde fagforeninger vogter over med argusøjne.

Dette er altsammen problemer, som for en stor del bærer skylden for Frankrigs katastrofale økonomiske situation med høj arbejdsløshed, lav produktivitet og katastrofal national gældsætning.

Med andre ord: gadens parlament lurer i starthullerne, en række strejker er allerede varslet, og her er en udfordring, der let kan komme til at tilføje Macron de første skrammer.

Hans triumf kan blive kortvarig!

Mon han overhovedet får tid til de øvrige reformer, han ønsker at sætte i gang for at bringe EU-landene endnu nærmere til hinanden og ikke mindst styrke den fransk-tyske alliance på alle andre landes bekostning.

Forhåbentligt ikke!

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb