USA må bruge alle kræfter på en kommende krig med Kina. Derfor må Europa indstille sig på at være alene i eget hus, siger Trumps viceforsvarsmuinister, Elbridge Colby, til Berlingske. Han advarer det ”rige Danmark” og langer ud efter en ”belærende” Anders Fogh Rasmussen.
”Elbridge Colby har længe talt for, at USA skal lade Europa klare sine egne problemer. Han gider ikke høre mere klynk fra magelige europæiske nationer, der på amerikanernes regning har syltet egne forsvarsforpligtelser og klamret sig til et forældet verdensbillede. ’Hør her, det gamle system har kørt godt for jer længe, men nu går den bare ikke længere’, siger Elbridge Colby.
Elbridge Colby har tydeligvis fået nok af europæiske politikere som Anders Fogh Rasmussen, der rejser til Washington for at tage deres amerikanske kolleger i skole. ’Hr. Rasmussen kom herover og gik i gang med at belære amerikanerne. Hvordan gik det med forsvarsudgifterne i NATO-medlemslandene, da han var NATO-generalsekretær? Hvordan gik det med de danske forsvarsudgifter, da han var statsminister? Europæerne belærer i særlig grad de republikanske vælgere, der er lede og kede af krig. Store dele af kamptropperne plejer at være Republikanere. Og så skal man høre på en eller anden dansk statsminister eller NATO-generalsekretær’,« siger Elbridge Colby og efterlyser en lille smule mere ’anger og ydmyghed’.
USA skal ifølge Colby koncentrere sine militære og økonomiske ressourcer på at forhindre, at Kina sætter sig på den totale magt. Det kan kun ske ved at forberede sig på en kommende krig med Kina om Taiwan. Skal den opgave lykkes, kan USA ikke længere lade sig trække rundt ved næsen af europæiske ledere, der trods skåltaler om historiske vendepunkter fortsat forventer, at USA i sidste ende betaler for krigen i Ukraine”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)