Anholdt for trusler

Slangerup

Ifølge en anmeldelse henvendte en fremmed mand sig klokken 04.19 ved et hus på Håndværkervangen, hvor han med en pistollignende genstand truede en 26-årig og en 48-årig mand på adressen. De to mænd fik dog overmandet den fremmede mand og tilbageholdt ham, indtil politiet ankom til stedet.

Ved patruljens ankomst blev den fremmede mand, en 41-årig fra Hillerød, anholdt og sigtet for trusler på livet. Den pistollignende genstand havde de to mænd fået vristet fra ham, og den viste sig at være en attrappistol.

På tidspunktet for døgnrapportens udgivelse foreligger der ikke oplysninger omkring motivet for truslerne.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)