Anklagemyndigheden har udviklet sig til en fabrik, hvor måltal overskygger alt. Anklagerne får point alt efter, hvor mange sigtelser de rejser. Det skal sikre, at anklagemyndigheden opererer så effektivt som muligt, og det måles både i antallet af sigtelser og domfældelser, skriver Berlingske.
” ’I en konkret sag om buksebedrageriet med godt 1500 forurettede skulle hver enkelt forurettet registreres’, siger juraprofessor Lasse Lund Madsen, der var specialanklager i Østjyllands Politi. Han husker, at det varede mere end en uge for sekretæren at indtaste oplysningerne i systemet. I stedet kunne man som tidligere blot have lagt alle beløb sammen og dermed få ét samlet bedrageriforhold.
’Det er alligevel det samlede beløb, der er snydt for, der navnlig er afgørende for strafudmålingen, og forholdet slås i praksis sammen til ét i retten, da ingen fornuftig dommer vil acceptere, at man bruger to-tre dage på at stå at læse 1500 sigtelser op. Men indadtil gav det point i bogen, fordi der blev rejst så mange sigtelser. Reelt var det var jo bare et skønmaleri og helt skørt, at en ansat skulle bruge så lang tid på det. Talgymnastik får det hele til at se enormt effektivt ud. Det stigende fokus på måltal har skabt en kulturændring, hvor man er gået fra ordentlighed, grundighed og objektivitet til, at anklagemyndigheden har udviklet sig til en pølsefabrik ’, siger han”.