Ansigtscreme – 5 gode grunde til at bruge ansigtscreme hver dag

1. Du får færre rynker

Ved at blødgøre din hud hver dag med ansigtscreme, undgår du tørhed. Dermed gør du også din hud mere smidig og undgår derved rynker i fremtiden. Om sommeren kan det sågar være en god ide at benytte en ansigtscreme med solfaktor. Solens dejlige varme stråler kan nemlig være med til at give dybe rynker.

2. De rynker du allerede har, bliver mere usynlige

Hvis du allerede har lidt rynker, så gør det vel ikke noget. Du kan dog få dem til at se mere fine ud, ved at bruge en fugtighedsgivende creme i ansigtet hver dag. Hvis du bruger make-up, giver det også et bedre grundlag at bygge oven på. Bare vent fem minutter med at lægge noget ovenpå, så cremen er trukket ind i huden.

3. Din teint ser sundere ud

Vi er på vej mod vinter og der er intet som kold luft, der udtørrer huden i ansigtet. Bruger du en god og naturlig ansigtscreme, bliver du mindre bleg at se på i de kolde måneder. Din teint kommer til at fremstå renere og sundere, selv midt i februar.

4. Du får et ekstra lag beskyttelse

Det er især de ydre lag af huden der udtørres, når man ikke benytter en ansigtscreme. Da det er overhuden der beskytter de dybereliggende lag mod alverdens dårligdomme, er det vigtigt med det ekstra lag beskyttelse. Bruger du en creme, så undgår du rød og irriteret hud i næsten al slags vejr.

5. Du undgår kløende hud i ansigtet

Udtørret hud i ansigtet kan give anledning til irritation og kløe. Det undgår du ved at bruge en ansigtscreme uden kemi. Det betyder, at du skal være opmærksom på parfumeindholdet og på de stoffer, der kan virke hormonforstyrrende. Det bedste er altså, at vælge en god ansigtscreme uden parfume og parabener.*

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)