Der er blevet ansat tusindvis af nye medarbejdere på de danske sygehuse, men rigtig mange af dem er akademikere og administratorer. Bureaukratiet skal vokse mere og hurtigere end andre dele af sundhedsvæsnet, skriver Berlingske.
”I perioden fra 2019 til 2025 voksede antallet af ansatte på de offentlige sygehuse, inklusive psykiatrien, med 10.000 fuldtidsbeskæftigede. Til gengæld arbejder næsten halvdelen af de 10.000 nye medarbejdere i funktioner, der ikke umiddelbart er ’patientrettede ’. Det er ikke den bedste anvendelse af ressourcerne set fra patienternes synspunkt.
I 2019 var der cirka 106.500 fuldtidsansatte på de offentlige danske sygehuse, inklusive psykiatrien. Ved udgangen af 2025 var det tal vokset til omkring 116.700 ansatte. Det svarer til en vækst på 9,5 procent. Samtidig er andelen af ’kolde hænder’ steget fra 18,5 procent til 21,1 procent, fra 19.700 fuldtidsbeskæftigede i 2019 til 24.600 i 2025. I samme periode er der blot kommet 537 flere sygeplejersker, svarende til en stigning på halvanden procent.
Stigningen i antallet af ’kolde hænder’ skyldes det såkaldte ‘afløbsproblem’, hvor der er politisk pres på, at pengene bliver brugt. Og hvis ikke man kan få sundhedspersonale for dem, må man købe noget andet som for eksempel administratorer. Hvis det er tilfældet, er det ikke en optimal anvendelse af skatteydernes penge”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)