Site icon 24NYT

Antallet af konkurser er skyhøjt

Antallet af virksomheder, der kaster håndklædet i ringen, har aldrig været højere, siden Danmarks Statistik første gang begyndte at opgøre antallet af konkurser, skriver Jyllands-Posten.

Det viser tal, som eStatistik har indsamlet for erhvervsorganisationen SMVdanmark. Konkursniveauet har i oktober overgået de værste måneder under finanskrisen.

Tallene viser, at 268 virksomheder gik konkurs i oktober. Det er 67 flere end samme måned året forinden, mens der under finanskrisen var 259 virksomheder, som knækkede nakken i oktober.

’Udviklingen er meget usædvanlig og alvorlig. Vi står på tærsklen til en stor krise med konsekvenser for rekordmange virksomheder, ansatte og den generelle befolkning. Om få måneder risikerer de at miste deres job eller ikke at kunne gå ned at handle de steder, de plejer’, siger Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark”.

 

Exit mobile version