Site icon 24NYT

Antisemitisk Straffedomstol udsteder arrestordre på Netanyahu

Den Internationale Straffedomstol (ICC), der ledes af den pakistansk-fødte chefanklager Karim Khan, har torsdag udstedt en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den forhenværende israelske forsvarsminister, Yoav Gallant. Ifølge ICC er Netanyahu og Gallant også mistænkt for at have begået forbrydelser mod menneskeheden og for krigsforbrydelser.

Domstolens beslutning om at udstede arrestordren kaldes “skandaløs” af Israels præsident, Isaac Herzog, som på det sociale medie X har skrevet, at ICC’s antisemitiske beslutning ”ignorerer den svære situation, som de 101 israelske gidsler, der holdes i brutal fangenskab hos Hamas i Gaza, befinder sig i. Den ignorerer også, at Hamas på kynisk vis bruger sin egen befolkning som menneskeligt skjold, og at Israel blev angrebet på barbarisk vis og har pligt og ret til at forsvare sit folk”.

Benjamin Netanyahus kontor har sagt i en udtalelse, at ICC’s beslutning blev truffet af ”en korrupt chefanklager, der forsøger at slippe for alvorlige anklager om seksuelle krænkelser, samt forudindtagede dommere, der drives af antisemitisk had mod Israel”.

USA’s præsident Joe Biden har fordømt ICC’s chefanklager og udtrykt støtte til Israels ret til at forsvare sig mod Hamas.

Danmark og andre EU-lande samarbejder med ICC, mens USA, der er Israels nærmeste allierede, ikke har ratificeret statutten og dermed ikke er forpligtet til at anholde Netanyahu eller Gallant, hvis de rejser til USA.

Straffedomstolen har imidlertid ingen midler til at håndhæve Netanyahus eller Gallants eventuelle anholdelse, da den ikke har egen politistyrke. Domstolen har derfor reelt ingen sanktioner over for et land, der ikke foretager en anholdelse i henhold til en arrestordre. I værste fald en lille irettesættelse, som ikke nytter noget.

Exit mobile version