Antisemitismen skal have mere modstand – også på Jyllands-Posten

”Regeringen blæser til kamp mod antisemitismen, hvilket er prisværdigt og på høje tid”, skriver Jyllands-Posten i sin leder den 26. jan. 2022 med henvisning til regeringens handlingsplan med 15 konkrete initiativer til bekæmpelse af antisemitisme.

Overalt i Europa stikker antisemitismen igen sit hæslige fjæs frem. Også på Jyllands-Posten, som er en avis med stærke antisemitiske traditioner, der går tilbage til mellemkrigsårene. I mellemkrigstiden blev antisemitiske karikaturer og kommentarer primært trykt i jyske dagblade, selv om de fleste danske jøder boede i hovedstadsområdet. Og det var især Jyllands Posten, der var stærkt antisemitisk. Som reaktion på Krystalnatten stillede avisen sig på nazisternes side og viste forståelse for etnisk udrensning af jøder, så længe ”det foregik forholdsvis samvittighedsfuldt”.

Antisemitismen marcherer igen, skrev Jyllands-Posten i januar 2020. Jyllands-Posten marcherer med og puster til den antisemitiske ild, skrev 24NYT i sin kommentar.

I december 2019 bragte Jyllands-Posten en kronik med overskriften ”Israel afskærer kristne palæstinensere fra at komme til de hellige steder i julen”, forfattet af en Fathi El-Abed, som er formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. Fathi El-Abeds kronik var fyldt med sædvanlig antisemitisk og antisraelsk slam. Jyllands-Postens redaktion fandt det passende at forsyne Fathi El-Abeds kronik med en antisemitisk tegning.

”Talrige internationale undersøgelser har kortlagt drivkraften i den nye antisemitisme i Europa. Højre- og venstreekstremister samt indvandrede muslimer bærer hovedskylden. Den sidste gruppe tales der dog ikke så meget om. Det er meget nemmere at stille skarpt på bander af frådende nynazister, som er komplet marginaliserede i de europæiske samfund”, påpeger Jyllands-Posten i sin leder den 26. januar.

For de uindviede kan vi oplyse, at Jyllands-Posten i november 2019 bragte en artikel om jødehad og antisemitisme i Danmark. Jyllands-Postens to politisk korrekte journalister – Morten Vestergaard og Mads Bonde Broberg – nævnte ikke islam, muslimer, indvandrere eller Mellemøsten med ét eneste ord. Derimod pegede Jyllands-Posten på to hovedårsager til antisemitismen i Danmark: de kristne og internettet.

I en leder, som Jyllands-Posten bragte i december 2018, luftede avisen sin forargelse over Airbnb, som midt i en tid med antisemitisme på fremmarch ikke ville udleje israelske boliger på Vestbredden. Man kunne tro, at Jyllands-Postens leder var udtryk for ægte sympati med Israel, men i realiteten er Jyllands-Posten alt andet end sympatisk stemt over for Israel. Ligesom de øvrige danske medier deltager avisen aktivt i den danske propagandakrig mod Israel og dækker udviklingen i Mellemøsten på en måde, så Israel fremstår som skurk.

Jyllands-Postens leder slutter med ordene: ”Vigtigst er dog erkendelsen af, at det er op til os alle at gå op imod alle tilløb til antisemitisme, hvor vi støder på den i hverdagen”. Det gælder også Jyllands-Posten skulle vi hilse og sige.

André Rossmann