Araber og somalier efterlyses: Her er deres metode – advarsel til teenagere!

Unge mænd hævede penge til mistænkelige mænd

Tirsdag modtog Østjyllands Politi to anmeldelser om episoder i Aarhus, hvor unge mænd/drenge var blevet kontaktet af nogle ukendte personer, der ville have dem til at hæve penge. Begge forhold skete tirsdag eftermiddag ved 16/17-tiden i Aarhus midtby og fremgangsmåde var stort set den samme.

Kl. ca. 16.00 blev en 16-årig søn kontaktet af tre mænd på 18-20 år, der alle var af anden etnisk herkomst end dansk. De fik den 16-årige til at hæve nogle kontanter til dem, hvorefter de havde overført nogle penge til hans konto.

Ved 17-tiden blev en 27-årig mand kontaktet af to mænd foran hovedindgangen til Bruuns Galleri. De to mænd fortalte ham, at de havde vundet en større lotto-gevinst, som de gerne ville havde hans hjælp til at få hævet, mod at de så ville overføre pengene til ham på MobilePay. De gik sammen over til en hæveautomat, hvor den 28-årige mand hævede nogle tusinde kroner til de to mænd, der tog pengene og løb fra stedet – uden, som lovet, at overføre via MobilePay.

De to mænd i det andet forhold beskrives som:

A:

  • 18-20 år
  • 165-170 cm høj
  • Somalisk af udseende
  • Mørkt krøllet hår og skægstubbe
  • Iklædt sort træningstøj

B:

  • 18-21 år
  • 165-170 cm høj
  • Arabisk udseende
  • Brunt hår og skæg på hagen
  • Iført sort træningstøj og med en kæde om halsen med vedhæng
LÆS OGSÅ:  Politiet søger vidner

Gode råd fra politiet

Ovenstående er en fremgangsmåde, politiet tidligere har set, og som kan være en metode til at hvidvaske penge, der kan stamme fra kriminelle aktiviteter. Det gode råd fra politiet er, at man altid siger nej, hvis fremmede personer spørger, om man vil hæve kontanter til dem, mod at de så sætter pengene ind på ens konto. Man risikerer at medvirke til hvidvask af penge, og så havner man pludselig i en situation, hvor man også selv kan risikere at blive sigtet for at have gjort noget strafbart.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)