Arabere: Hamas og Iran gjorde Gaza til en gravplads for børn

Af Khaled Abu Toameh–  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.
Hamas’ påstand om, at de “vandt” den seneste krig mod Israel, er blevet udsat for hån og latterliggørelse fra mange arabere, som er klar over, at Hamas’ eneste interesse er at formilde mullaherne i Iran for at kunne malke dem for flere penge og våben. Foto: Irans “Øverste Leder” Ayatollah Ali Khamenei (t.h.) hilser på Hamas-lederen Ismail Haniyeh i Teheran den 12. februar 2012. (Billedkilde: khamenei.ir/AFP via Getty Images)

Hamas’ påstand om, at de “vandt” den seneste krig mod Israel, er blevet udsat for hån og latterliggørelse fra mange arabere, som ikke er bange for at anklage den iransk- støttede terrorgruppe for at lyve over for palæstinenserne og resten af verden.

Araberne er heller ikke bange for at gøre Hamas ansvarlig for de massive ødelæggelser og tab af uskyldige palæstinenseres og israeleres liv for at kunne tjene deres iranske herrers interesser.

Scener med palæstinensere, der fejrer Hamas’ “sejr”, startede en bølge af fordømmelser i den arabiske verden, især i Golfstaterne. Arabernes reaktioner på Hamas’ selverklærede sejr viser, at mange i den arabiske verden ikke lader sig narre af terrorgruppens propagandamaskine. Araberne er klar over, at Hamas’ eneste interesse er at formilde mullaherne i Teheran for at kunne malke dem for flere penge og våben. Araberne forstår, at der blot er tale om endnu en farce fra Hamas’ og især Irans side.

Den fremtrædende arabiske journalist Amjad Taha, ekspert i internationale forhold og en populær kommentator i medierne og på de sociale medienetværk i Golfen, brød ud i latter, da han i et TV-interview blev spurgt, om han mente, at Hamas havde scoret en “sejr” mod Israel.

“I krigen i Gazastriben var der ingen, der vandt,” sagde Taha. “Børn og kvinder på begge sider tabte. Betyder sejr brugen af kvinder og børn som menneskelige skjolde? Betyder sejr 269 døde palæstinensere og 8.900 sårede i Gazastriben?”

Taha pegede på, at nogle af de palæstinensere, som blev dræbt i den 11 dage lange krig, var ofre for Hamas’ egne raketter: “Af de 3.700 raketter, som Hamas afskød [ind i Israel], faldt 400 raketter i beboede områder i Gazastriben og dræbte kvinder og børn.”

“Hvor mærkeligt. Vi lever i en æra, hvor nederlag er blevet til sejr. Velbekomme, til [den i Qatar baserede Hamas-leder] Ismail Haniyeh for Mercedes-bilen, Rolex-uret og Armani-dresset. Velbekomme, til Hamas for at handle med uskyldige palæstinenseres blod. Som sædvanlig vandt Haniyeh, befolkningen tabte.”

I en gentagelse af den udbredte opfattelse i den arabiske verden, at Iran brugte sine palæstinensiske stedfortrædere, Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad, til at trække indrømmelse ud af USA og andre verdensmagter ved forhandlingerne i Wien med henblik på at genoplive atomaftalen med Iran fra 2015, tilføjede Taha:

“Hamas-militserne i Gazastriben tilhører Iran. Det, disse militser gjorde for nylig, var at tjene Irans Revolutionsgarde. Iran ønsker at bruge det palæstinensiske problem som et vinderkort ved forhandlingerne i Wien. Iran ønsker at bruge det palæstinensiske problem til at tvinge USA til at ophæve sanktionerne imod Iran til gengæld for at standse den sikkerhedsoptrapning, som truer Israel. Terroristen Ismail Haniyeh, som holder til i Qatar, sagde: ‘Vi takker Iran, fordi de gav os penge og våben.’ Irans penge skal hjælpe kræmmerne til at forsætte handelen med det palæstinensiske problem. Irans våben er beregnet på destruktion, ikke konstruktion.”

Forhandlingerne mellem Iran og verdensmagterne vedrørende atomaftalen fra 2015 blev genoptaget i sidste uge i Wien med det formål at bringe USA tilbage til aftalen.

Journalisten og skribenten Mohamed Taqi fra Emiraterne var endnu mere ligefrem i sin kritik af Hamas’ påståede sejr og dens alliance med Iran.

“Måtte Guds forbandelse ramme alle dem, der udnyttede al-Aqsa Moskeen, det palæstinensiske problem og det palæstinensiske folk til gengæld for personlig hæder og penge,” sagde Taqi i en video, som han slog op på Twitter. “Måtte Guds forbandelse ramme forræderne, som solgte det palæstinensiske problem for at forære det til mullaherne i Iran på en sølvtallerken.”

Ligesom mange arabere fordømte Taqi Hamas-lederne for at leve i luksus i Qatar og Tyrkiet, mens de ofrer deres egen befolkning i Gazastriben for at formilde Iran.

“Hvilken ‘modstand’ taler du om, Haniyeh, når du og dine børn bor på hoteller i Qatar og Tyrkiet?” spurgte Taqi i en henvendelse til den Qatar-baserede Hamas-leder, som blev set køre rundt i en ny Mercedes-bil i Doha under kampene mellem Israel og Hamas.

“Hvilken ‘modstand’ taler du om, når du ofrer dit folk, mens du og dine børn lever det gode liv? Og så beder du araberne, som du har beskyldt for forræderi, om at genopbygge Gazastriben, mens du præsenterer din ‘sejr’ for Iran?”

Den marokkanske skribent og politiske kommentator Saeed Al-Kahel beskyldte Hamas for at gøre det palæstinensiske problem til et “kommercielt aktiv.”

Hamas, skrev Al-Kahel, “ønsker ikke, at den israelske-palæstinensiske konflikt ophører, for de ønsker politisk og økonomisk vinding. Hamas har gjort det palæstinensiske problem til et kommercielt aktiv, som skaffer midler fra forskellige kilder og sikrer fremgang og velstand for dens ledere.”

Al-Kahel deler ligeledes det synspunkt, at Iran bruger sine palæstinensiske allieredes terrorkampagne imod Israel til at få USA til at ophæve sanktionerne mod Iran. “Hamas har gjort ‘modstanden’ til et pressionskort i hænderne på Iran, som udnytter det i sin konflikt med Vesten til at få ophævet sanktionerne mod dets atomprogram,” skrev Al-Kahel.

“Uanset udfaldet af den væbnede konfrontation med Israel vil Hamas derfor ikke erklære sig besejret. De vil hellere gøre det til en sejr, selvom de fejrer det mellem ruiner og ligkister. Jo flere drab og ødelæggelser, desto mere øges Hamas’ indtægter, mens palæstinenserne fortsat lider under belejring og fattigdom. Det værste er, at de politiske islamiske organisationer er stolte af den illusoriske sejr, som Hamas vandt. Ingen af disse organisationer spurgte til karakteren af denne sejr og dens gevinster til gavn for palæstinenserne og deres sag: hvor meget jord blev befriet, hvor mange fængslede blev frigivet, og hvor mange [palæstinensiske] flygtninge vendte tilbage? Intet af dette er opnået og vil ikke blive opnået, så længe Hamas styrer den palæstinensiske beslutningsproces. Palæstinensisk blod er blevet billigt for Hamas, såvel som for Islamic Movement [i Marokko], hvis ledere var hurtige til at lykønske Hamas-ledelsen med en ‘klar sejr.'”

Samir Ghattas, tidligere egyptisk parlamentsmedlem og leder af Egyptian Middle East Forum for Strategic Studies, advarede ligeledes imod Irans forsøg på at bruge Hamas til at opnå gevinster fra USA og andre verdensmagter under forhandlingerne i Wien.

Ghattas bemærkede, at Iran, lige fra dag ét i kampene mellem Israel og Hamas, forsøgte at hævde sin tilstedeværelse på slagmarken ved at udsende erklæringer til støtte for de palæstinensiske terrorgrupper i Gazastriben. Disse erklæringer, sagde han, indbefattede et brev afsendt af generalmajor Esmail Qaani, lederen af Irans Quds-styrke, til Hamas-ærketerroristen Mohammed Deif, hvori der lovedes fuld støtte til den palæstinensiske krig mod Israel.

“Iran ønsker at opnå kvalitative og stærke fremskridt i Wien-forhandlingerne og spiller sit kort med grupper og militser i regionen, som er loyale over for det, Hizbollah i Libanon, houthierne i Yemen, Hamas and Islamisk Jihad i Palæstina, for at fastslå sin regionale styrke og vægt,” sagde Ghattas i en klar advarsel til den amerikanske regering og de verdensmagter, som forhandler med Iran. “Iran udnyttede Hamas og Islamisk Jihad udelukkende til egen fordel, og hvis det ønskede palæstinensernes interesse, ville det have bidraget til genopbyggelsen af Gazastriben,” tilføjede han.

“Teheran har ikke bidraget eller givet penge til humanitære eller genopbygningsprojekter i Gaza, men har snarere bidraget til finansieringen af indkøbet af våben og andre ting med henblik på at gøre Gaza til et våbencentrum, som truer regionens sikkerhed. Den seneste Gaza-krig og lignende krige, som gik forud i 2008, 2012 og 2014, var blot muligheder, som Iran udnyttede politisk og militært udelukkende i egen interesse, ikke i befolkningens interesse i Palæstina og Gaza, men på bekostning af deres blod.”

Muhammad Mujahid Al-Zayyat, konsulent ved Egyptian Center for Thought and Strategic Studies, sagde, at Irans støtte til Hamas under krigen mod Israel skulle sende et budskab til Vesten om, at de palæstinensiske terrorgrupper er blevet en forhandlingsbrik for Iran i dets omgang med Vesten.

Den seneste Gaza-krig, hævdede Al-Zayyat, er endnu et forsøg på at vise styrke fra Teherans side og et vink om, at de vil tage til forhandlingerne i Wien med en Hamas-“sejr” i hænderne for at få sanktionerne imod landet hævet og få det ud af det, de ønsker, fra atomaftalen med Iran.

Den egyptiske ekspert tilslutter sig med andre ord andre arabere i en advarsel til Biden-regeringen og de vestlige magter mod at lade Iran blive belønnet for Hamas’ terrorkrig mod Israel.

Den saudiske politiske kommentator Abdul Rahman Altrairi hånede ligeledes Hamas’ påstand om, at de vandt krigen. Han pegede på, at Irans Libanon-baserede terrormilits Hizbollah tidligere havde erklæret sejr over Israel efter at have forårsaget massive ødelæggelser på Libanons infrastruktur under krigen mod Israel i 2006.

Altrairi mindede de vesterlændinge, som arbejder så hårdt for at formilde Iran, om, at iranerne er ansvarlige for “destruktion og korruption” i Irak, Libanon, Syrien og Yemen.

Altrairi advarede Vesten om, at et af Irans mål under Gaza-krigen var at smadre fredsaftalerne mellem Israel og nogle arabiske lande og “genindsætte Israel som arabernes fjende.”

Prædikanten dr. Waseem Yousef fra Emiraterne fordømte også Hamas for dens hykleri behandlingen af araberne:

“Hamas affyrede raketter fra folks hjem, og når det [israelske] svar kom, skreg og råbte Hamas: ‘Hvor er araberne, hvor er muslimerne.’ Hamas gjorde Gaza til en gravplads for uskyldige mennesker og børn. Hamas afbrændte de fleste arabiske staters flag, fornærmede alle arabiske lande og respekterede ikke nogen.”

Det er forfriskende at se stemmer fra den arabiske verden gøre nar ad Hamas for dens erklæring af sejr over Israel, samtidig med at den frembragte en katastrofe for palæstinenserne i Gazastriben. Det er også forfriskende at se, hvor mange arabere, der er klar over farerne ved Irans engagement i palæstinensiske terrorgrupper, som søger udslettelsen af Israel først, og siden af dem.

Men det vigtigste budskab fra mange arabere er det, der er rettet mod Biden-regeringen og de vestlige magter, og som varskoer dem om det faktum, at Iran forsøger at drage fordel af den seneste krig i Gazastriben for at skræmme dem til at give Teheran endnu flere indrømmelser. Det skal nu vise sig, om Biden-regeringen og de vestlige magter vil lytte til advarslerne eller fortsat begrave hovedet i sandet og foregive, at mullaherne i Iran, til gengæld for massive bestikkelser fra USA, på magisk vis vil ændre deres rovdyrstriber. De gjorde det ikke sidste gang; hvad vil der ske med regionen, hvis de igen ikke gør det?

Khaled Abu Toameh er en prisvindende journalist med base i Jerusalem.