Asylansøger slog togkontrollør i hovedet

Fremstilling i Retten i Randers
En 18-årig mandlig asylansøgerblev fredag frestillet i grundlovsforhør i Retten i Randers sigtet for at have slået en mandlig togkontrollør i hovedet torsdag kl. 15.35.

Kontrolløren tog kontakt til manden for at tjekke billetter i toget mellem Hobro og Randers.

 

Da den 18-årige havde et ugyldigt rejsekort, fik han en kontrolafgift, og kontrolløren inddragede rejsekortet. Det fik den 18-årige til at følge efter kontrolløren gennem toget for at kræve at få sit rejsekort igen.

Da kontrolløren nægtede, slog den 18-årige, ifølge kontrollørens forklaring, ham i hovedet med flad eller knyttet hånd.

Manden stillede sig herefter hen til togdøren og ventede, og her kunne politiet tage imod ham, da toget ankom til Randers Station.

Han blev anholdt, sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.

Da manden er asylansøger, og der kan være risiko for, at han forlader landet, inden sagen er færdigefterforsket, krævede anklagemyndigheden ham varetægtsfængslet.

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb