2019 bød på det laveste antal asylansøgere i Danmark i 11 år, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.
2716 personer søgte asyl i Danmark, hvilket er et fald fra 3559 i 2018.
Blandt de lande med flest ansøgere det seneste år er Syrien, Eritrea og Somalia.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder det positivt, at langt færre søger asyl i Danmark.
24NYT: Lad os sætte den glade nyhed i rette kontekst.
Af de 2.716 muslimer, der i 2019 har søgt asyl, fik 56 pct. (svarende til 1.520) lov til at blive i Danmark. Tesfaye glæder sig over, at 1.520 er et lavt tal. Teknisk set er det korrekt, men 1.520 er kun et lavt tal, hvis man sammenholder det med perioder med meget høj tilstrømning.
Generelt er mønstret i Danmark, at der sker en konstant tilstrømning på nogle tusinde årligt gennem asylsystemet. Dette tal flerdobles, når de, der får opholdstilladelse, efterfølgende søger familiesammenføring.
En sådan udvikling er der en præcedens for. De tyrkiske gæstearbejdere, der blev i Danmark efter 1973, har fået familiesammenføring med koner, børn og andre familiemedlemmer. Mændene var typisk på dagpenge og konerne kom på kontanthjælp og førtidspension. Siden hentede deres børn en ægtefælle i hjemlandet, og det gjorde deres børn også.
Hvad familiesammenføringen har betydet for antallet af de tyrkiske indvandrere har Danmarks Statistik beregnet. Pr. 1. jan. 2017 var der mindst 62.000 personer i Danmark med tyrkisk baggrund. De udspringer af knap 6.000 tyrkiske statsborgere i Danmark i 1973.
Man kan derfor roligt gå ud fra, at de 1.520 muslimer, der fik asyl i 2019, bliver til 10-12.000 om 50 år.