Erhvervsordførerne for DF, K og V skriver i Børsen, at ATP gør sig skyldig i “opgavetyveri” og erhvervsmæssigt “imperiebyggeri”, når ATP lader et datterselskab, ATP PEP VII-fonden, etablere som en helt ny type investeringsselskab, der åbner for at varetage investeringer for private, eksterne investorer.
”Det er et brud med årtiers praksis og urimelig konkurrence overfor de private investeringsselskaber, der skal kæmpe om de private investeringskunder uden at have ATP-milliarderne i ryggen.
Der er desuden en risiko for en sag om ulovlig statsstøtte ift. EU’s støtteregler, når ATP tiltrækker kapital fra eksterne investorer, hvorved ATP vil indtræde som aktør på et marked i konkurrence med andre kapitalforvaltere. Konkurrence med ATP kan nemlig ikke være på lige vilkår. Derfor vil DF, K og V fremsætte et forslag i Folketinget, som udelukker ATP fra at konkurrere med private investeringsvirksomheder om forvaltningen af midler fra private investorer”.