ATP har samlet tabt penge de seneste 8 år

Danskerne ville have været rigere som pensionister, hvis pensionskæmpen ATP havde investeret deres opsparing på samme måde som andre pensionskasser. For hver 100 kr., der blev indbetalt til ATP for otte år siden, er der i dag kun 94 kr. tilbage – og blot 78 kr., når der tages højde for inflationen, skriver Børsen.

”Danskerne ville have haft mellem 550 og 590 mia. kr. ekstra i pensionsformue, hvis pensionsselskaberne PBU, PKA eller Sampension havde investeret pengene frem for Danmarks pensionsselskab ATP.

’Alle andre pensionsselskaber gør noget andet end ATP, og de skaffer kunderne et højere afkast. ATP’s ledelse har sovet i timen og burde for længst have gjort som alle andre, for det ville beviseligt have gjort danskerne væsentlig rigere’, siger Jørgen Svendsen, aktuar og adm. direktør i AFPR.

Det er obligatorisk at spare op i ATP for næsten alle, og som modsvar lover ATP, at når man engang går på pension, så udbetaler de et supplement til folkepensionen. Udbetalingen fortsætter resten af livet. Månedligt sparer man maksimalt knap 300 kr. op, hvor arbejdsgiveren betaler størstedelen.

24NYT: For sin uduelighed får ATP’s adm. dir., Martin Præstegaard, 7,4 mio. kr.om året. Trods rekordstore tab og hård kritik af de lukrative bonusordninger hos pensionskassen har de ansatte i ATP’s investeringsselskab ved udgangen af 2025 fået 623 millioner kroner i bonusser ved siden af deres almindelige løn.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)