Danmarks bedste hotel 2018 ifølge TripAdvisor Verdens største rejsehjemmeside TripAdvisor har for andet år i træk kåret Bandholm Hotel til Danmarks bedste hotel. Kåringen sker på baggrund af hotelgæsternes egne anmeldelser på TripAdvisor. Bandholm Hotel vinder TripAdvisor’s Travellers’ Choice Award 2018 i alle tre kategorier: Danmarks mest populære hotel, bedste service og mest romantiske hotel.
Bedste hotel for andet år i træk
Det er nu andet år i træk, at Bandholm Hotel bliver kåret som Danmarks bedste hotel. Hoteldirektør Joseph Kristiansen udtaler: “Jeg, og alle her på Bandholm Hotel, er meget beæret og stolte over, at vi nu for andet år i træk vinder TripAdvisor’s pris som Danmarks bedste. Jeg sender hermed en stor tak til alle vores kære gæster, som har ønsket at anmelde os så positivt på TripAdvisor og ikke mindst vores dygtige personale, som har løftet Bandholm Hotel op på førstepladsen igen i år.”
TripAdvisor – verdens største brugeranmeldelsessite
TripAdvisor sidder solidt i sadlen som verdens største rejsehjemmeside med over 570 mio. brugeranmeldelser, 455 mio. unikke besøgende pr. måned og over 7 mio. tilknyttede overnatningssteder, restauranter og attraktioner. For Joseph Kristiansen er netop TripAdvisor’s Travellers’ Choice Award et af de mest eftertragtede pejlemærker for hotellets succes: “Traveller’s Choice tages meget seriøst i branchen, da den afspejler hotelgæsternes egne bedømmelser af overnatningsstederne. TripAdvisor er dermed en troværdig guide for, hvor godt vi som virksomheder servicerer vores kunder. Derfor betyder TripAdvisor’s kåring netop enormt meget for os. Det er jo reelle brugeroplevelser, der ligger bag,” udtaler Joseph Kristiansen.
Bedre og bedre anmeldelser på TripAdvisor og andre sites
Bandholm Hotel er i den senere tid, med topkarakter i 93 % af de over 500 anmeldelser, gået fra 4,5 bobler på TripAdvisor til 5 bobler – det maksimalt mulige. Bandholm Hotel ligger pt. nr. 1 i Danmark på Trivago, som samler anmeldelser fra andre sites. På de store bookingportaler ligger Bandholm Hotel også blandt Danmarks bedste, med henholdsvis 9,4 ud af 10 på Hotels.com og 9,2 ud af 10 på Booking.com. På DinnerBooking, hvor en lang række af landets førende restauranter er repræsenteret, opnåede Bandholm Hotels restaurant i november 2017 en tredjeplads på listen over de 10 mest populære restauranter i hele Østdanmark.
Kærlighed og excellence
Når man spørger hoteldirektør Joseph Kristiansen, hvad der er nøglen bag Bandholm Hotels succes, har han en klar opskrift: “Vores koncept har vi kogt ned til to nøgleord: kærlighed og excellence. Kærlighed til stedet og ikke mindst vores gæster, som vi elsker at servicere – og excellence, at vi hver dag arbejder på at forbedre, forfine og raffinere oplevelsen for vores gæster.”
Priser og udmærkelser
Bandholm Hotel har i de senere år modtaget en lang række priser og udmærkelser. Hotellet har modtaget TripAdvisor’s Travellers’ Choice Award i 2015, 2016, 2017 og 2018, de sidste to år som nr. 1 på top 25 listen over de bedste hoteller. Bandholm Hotel har desuden modtaget Luxury Travel Guide’s “European Luxury Hotel And Restaurant Of The Year 2018 Award” og “Luxury Sea View Hotel Of The Year 2016”. I 2017 har hotellet også modtaget Hotel.com’s “Loved by Guests Award 2017”, som kun gives til de højest ratede hoteller. Bandholm Hotel har desuden modtaget Børsens gazellepris i 2016 og 2017, som gives til veldrevne vækstvirksomheder.
Fakta om Bandholm Hotel
Bandholm Hotel ligger smukt ved Smålandshavet på nordsiden af Lolland. Hotellet er tegnet af engelske arkitekter og opført i 1886 af grevskabet Knuthenborg. Siden 2009 er Bandholm Hotel gennemgribende renoveret og udbygget til i alt 40 værelser, hvoraf flere er med havudsigt. Hotellet er smukt indrettet i en herskabelig og romantisk stil og prydet med smukke, håndlavede tapeter og lysekroner. Bandholm Hoteler udover hoteldriften kendt for sin restaurant, som bl.a. udmærker sig med lokalt dyrkede råvarer, et omfattende vinkort og en populær 7-retters gourmetmenu. Om sommeren er hotellets store, overdækkede terrasse med udeservering og havudsigt, samt hotellets ishus, et naturligt trækplaster.