Site icon 24NYT

Banner og udstoppet dukke på gangbro

Arkivfoto: Politiet.

Valdemar Sejrsvej, Holbæk

Kl. 22.58 torsdag fik politiet en anmeldelse om, at der tidligere på aftenen havde været hængt et banner og en slags udstoppet ”dukke” op på en gangbro over Valdemar Sejrsvej lidt nord for rundkørslen ved Skagerakvej. Effekterne havde anmelderen taget ned, så politiet kunne afhente dem på et nærmere aftalt sted i Holbæk.

Politiet fik her kontakt til en 20-årig mand fra Holbæk, som sammen med andre unge mænd afleverede et banner med en tekst, der kunne opfattes truende. Endvidere var der på samme banner anført hele eller dele af navne på personer, som den truende tekst kunne være rettet imod. Sammen med banneret fik politiet overdraget en slags udstoppet, menneskelignende ”dukke”, der også havde været ophængt ved gangbroen.

Politiet har nu sikret sig effekterne til nærmere undersøgelse i et forsøg på både at identificere personerne bag ophængningen samt den eller de personer, som den truende tekst kan være rettet imod. Anmelderen opdagede banneret ophængt torsdag aften kl. ca. 22.00, hvorfor politiet gerne vil i kontakt med personer, der før dette tidspunkt måtte have set nogen i færd med ophængningen. Oplysninger i sagen bedes givet til politiet på tlf. 114.

Exit mobile version