Fra den 1. januar 2025 er man igen omfattet af en behandlingsgaranti på 30 dage. Behandlingsgarantien er imidlertid ”et spil for galleriet”, der har meget negative konsekvenser for patienterne, mener sundhedsprofessor ifølge Jyllands-Posten.
”Nye tal viser, at sygehusenes operationsafdelinger fortsat har så lange ventetider, at de ikke engang kan overholde den nuværende behandlingsgaranti på 60 dage, når det gælder de store patientgrupper, som venter på knæoperationer og brokoperationer. Disse patienter venter i gennemsnit hhv. 77 og 75 dage. Også når det gælder bl.a. hofteoperationer og øjenoperationer, er patienternes gennemsnitlige ventetid meget langt fra de 30 dages garanti.
’Det virker ikke, som om man tager patienternes rettigheder alvorligt’, lyder det fra Jes Søgaard, som er professor emeritus i sundhedsøkonomi på SDU. Han kalder det ’skandaløst’, at danske patienters rettigheder ikke tages mere alvorligt. Ifølge ham er behandlingsgarantien ’et spil for galleriet’, der har meget negative konsekvenser for patienterne”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)