Benzinafbrænding i gak-gak-landet

Politikerne har med budgetloven fået skabt et rigidt system med uønskede effekter og for voldsomme sanktioner.  Det siger professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, til Berlingske.

Kommunerne risikerer at blive pålagt en fælles straf på op til tre milliarder kroner, såfremt kommunerne samlet set overskrider den fastlagte ramme for deres serviceudgifter.

Frygten for straf betyder, at man på den enkelte skole og den enkelte forvaltning styrer økonomien, så man er sikker på ikke at overskride de fastsatte rammer, selv hvis der sidst på året skulle opstå uforudsete udgifter. ”Man har skabt en styringslogik, hvor alle er bange for, at hvis jeg kommer til at overskride mit budget, er jeg skyld i, at kommunen bliver ramt af en straf. Og derfor ender kommunerne med ikke at levere den service, man egentlig har penge til”, siger prof. Houlberg.

Samtidig er der ikke noget incitament til at spare op, fordi de enkelte kommuner ikke har adgang til at overføre ubrugte penge til efterfølgende finansår. Derfor kan man opleve, at kommuner sidst på året anvender ekstraordinært mange penge, når de har vished for ikke at overskride budgetterne, og samtidig har penge stående, man ikke ønsker at aflevere. Et fænomen, der populært omtales som ”benzinafbrænding”.

”Så er det, at man for eksempel på de enkelte skoler køber nye møbler og iPads. Det betyder ikke, at pengene forsvinder op i den blå luft, men det er ikke nødvendigvis lige det, der vil give de største gevinster i forhold til driften eller elevernes læring og trivsel på længere sigt. Det faktum, at man kun tænker et år frem, giver mindre fokus på, hvad man får for pengene”, siger Kurt Houlberg.