Berlingske brillerer med sin tilsvining af Israel

Israel har som bekendt fået en ny regering, som er den mest højredrejede og religiøse nogensinde. Regeringen har bl.a. fremsat forslag til radikale ændringer i magtforholdet mellem parlamentet og landets venstredrejede, aktivistiske højesteret. Det kom jeg ind på i min foregående leder.

På den nominelt borgerlige, men reelt venstreorienterede avis Berlingske har Israel-dækningen nået et nyt lavpunkt og er nu degenereret til et niveau svarende til den arabiske verdens anti-israelske propaganda. Det gælder ikke kun avisens mellemøstkorrespondent, Carolina Kamil, som 24NYT har kritiseret for at tilsvine Israel ved flere lejligheder (her, her, her og her). Det gælder også avisens anden anti-israelske propagandist, Kristian Mouritzen.

Berlingskes leder den 8. januar 2023, forfattet af Mouritzen, er nemlig spækket med faktuelle fejl, som alle sætter Israel i et urimeligt negativt lys.

1) Mouritzen påstår, at partierne bag regeringen ønsker at forbyde homoseksualitet. Det er forkert. Tværtimod har regeringen netop støttet udnævnelsen af det israelske parlaments første åbent homoseksuelle formand. Alle medlemmer af regeringen stemte for.

2) Mouritzen skriver, at de religiøse højrepartier mener, “… at arabere (palæstinensere) skal smides ud af landet – også dem, der har israelsk statsborgerskab.” Det er også forkert. Enkelte af regeringens 64 medlemmer, først og fremmest den nyudnævnte sikkerhedsminister, Itamar Ben Gvir, har tidligere støttet den slags tanker. Men Ben Gvir har i forbindelse med regeringsdannelsen eksplicit opgivet den åbenlyst ekstreme politiske dagsorden, og det er selvfølgelig heller ikke regeringens politik.

3) Mouritzen hævder dernæst, at Ben Gvir “vil give alle jøder ret til at bede fra muslimernes tredjehellige sted – al-Aqsa moskeen.” Det er dobbelt forkert. For det første har ingen jøder nogen interesse i at bede i Al Aqsa-moskeen. Ben Gvirs synspunkt er, at også jøder bør kunne bede på Tempelpladsen, som er det helligste sted i jødedommen. Altså ikke i moskeen, men på den store plads udenfor, som blev etableret af jøder for flere tusinde år siden. At jøder skulle true eller ønske at skænde Al Aqsa-moskeen, er en over 100 år gammel anti-jødisk propagandaløgn, som havde – og stadig har – til formål at opildne til had og vold imod jøder.

For det andet har Ben Gvir, ligesom alle premierminister Benjamin Netanyahus andre koalitionspartnere, skrevet under på, at man ikke vil ændre på den eksisterende (over for jøder diskriminerende) “forståelse,” hvorved kun muslimer må bede på Tempelpladsen. Så Mouritzens påstand er både usand og unødigt inflammatorisk.

4) Endnu en anti-jødisk forestilling, som Kristian Mouritzen bidrager til at promovere, er idéen om, at jøder ikke har ret til at besøge Tempelpladsen: “Den nye minister, Itamar Ben-Gvir, har netop tiltvunget sig adgang til moské-området.” Det er også forkert. Én ting er, at Mouritzen kalder Tempelpladsen for “moské-området” og derved underkender jøders flere tusind år gamle tilhørsforhold til stedet. Påstanden om, at Ben Gvir skulle have “tiltvunget sig adgang,” er også forkert. Ben Gvirs besøg foregik helt efter reglerne for ikke-muslimers adgang til området i henhold til ovennævnte forståelse, som regeringen altså har lovet ikke at ændre på.

5) Endelig er det forkert, når Mouritzen skriver: “Ben-Gvir udtalte under sit 13 minutters provokerende besøg, at jøder har ret til at bede, hvor de vil – også på dette sted.” Det bemærkelsesværdige var, at Ben Gvir netop ikke sagde det, hvilket med lethed kan verificeres på videoen af besøget. Der er ingen tvivl om, at Ben Gvir mener, at jøder, så vel som muslimer, bør nyde religionsfrihed på Tempelpladsen. Det er vel dybest set også rimeligt nok. Men pointen er, at han holder sig i skindet på grund af sin aftale med Netanyahu. Så hvorfor skriver Berlingske det modsatte? Har Mouritzen ikke set videoen?

6) Nå ja, lad os også lige tage med, at Kristian Mouritzen hævder, at Netanyahu må “samarbejde med ekstreme personer i parlamentet [fordi den] lave spærregrænse på to procent betyder, at Israel har et væld af partier.” Sandheden er lige modsat: Israel har en ret høj spærregrænse på 3,25%. Det er grunden til, at hele tre partier i anti-Netanyahu-lejren ikke kom i parlamentet ved det seneste valg, mens det medfølgende stemmespild altså bidrog til Netanyahus sejr. Eksemplet demonstrerer, hvor pinligt begrænset Kristian Mouritzens viden om israelsk politik er.

Berlingskes systematiske misinformation er efterhånden identisk med den, man finder på arabiske, notorisk anti-israelske hjemmesider. Og det er da også i vid udstrækning her, Kristian Mouritzens kollega, Carolina Kamil, henter sin visdom. Eksempelvis da hun fortalte om “en israelsk plan om at opdele [Al Aqsa] moskeen mellem muslimer og jøder” – en totalt falsk, anti-jødisk konspirationsteori – med den åbenlyst anti-israelske hjemmeside Middle East Eye som kilde.

Måske er det hos Kamil, Kristian Mouritzen har fundet inspiration til sin anti-jødiske svada, det vides ikke. Det må undre, at Berlingske lader sine artikler om Israel skrive af folk, som kun har ganske lidt forstand på emnet og tilsyneladende bare kopierer deres pointer fra den arabiske propaganda. Det må også undre, at der på Berlingske findes så massivt et ønske om at misinformere om og tilsvine den jødiske stat. Vi har naturligvis gjort den israelske ambassade opmærksom på den nye omgang anti-jødisk slam fra Berlingske. Man kan kun håbe, at de jødehadende Kamil og Mouritzen bliver blacklistet af den nye israelske regering og nægtet indrejse i landet. Deres eneste formål med at besøge Israel er jo kun at indsamle yderligere ammunition til ondsindet anti-israelsk og anti-jødisk propaganda.

André Rossmann

(Overnævnte leder er skrevet med afsæt i en analyse foretaget af Dan Harder, redaktør af israel-online.dk.)