Site icon 24NYT

Berlingske: Der er noget galt med magtens kritikere

Berlingske har netop publiceret en længere udredning om ”konspirationsteorier”, som avisen har bedt nogle psykologer og en idehistoriker forklare. Avisen understreger, at der et tale om ”en logisk forklaring på det ulogiske”.

Når psykologer skal hentes ind som politiske eksperter, ved man, at der er noget på færde. At nogen føler behov for at dække sig bag velmenende videnskabskvinder, fordi de føler, at lokummet brænder.

”Konspirationsteorier” er de seneste år gledet ind i sproget som betegnelse på antagelser, der enten er gale eller sande, men som især udmærker sig ved at antaste magthavernes monopol på sandheden.

Ofte bliver disse teorier så modbydelige, at magthaverne er nødt til at undertrykke dem. Det gælder bl.a. teorier om coronavirus. Som Berlingske skriver: ”Teorier om en globale elite og misinformation om coronavirus har været så udbredte, at techgiganter som Facebook, Twitter og Google har set sig nødsaget til at suspendere al indhold, der deler disse teorier.”

Det hedder ”alt indhold”, men man kan ikke forlange det umulige.

Blandt teoriernes bagmænd finder vi ifølge artiklen Donald Trump, med hvis uforlignelige ondskab Berlingske i mange år har underholdt sine gysende læserinder.

Avisen kan nu berolige sit publikum med de nyeste forskningsresultater, som viser, at det står skidt til med konspirationsteoretikerne. Det bliver man, ”når personer generelt har en lav tillid til myndighederne, magthaverne og andre mennesker”.

Eller sagt på en anden måde: En konspirationsteoretiker er en person, der har lav tillid til Berlingske.

I stedet for at trække det tunge psykologskyts frem kunne avisen forsøge sig med at indrømme, at den har løjet, fordrejer og undertrykt enhver mening og oplysning, der kunne antaste den herskende klasses magt.

Lad os ihukomme Berlingske promovering af Ruslandsbeskyldningerne mod Trump, påstanden om at vaccinerne sikrede mod covid-19, og at der aldeles i forekommer valgsvindel i USA – for at tage nogle eksempler.

Man må nærmest kalde Berlingske specialist, når det gælder konspirationer.

Exit mobile version