Som vi skrev i går har Ritzau/Berlingske ”glemt” at nævne, at det var Israels efterretningstjeneste Mossad, der var behjælpelig med at anholde de islamiske terrorister i Danmark.
Til gengæld skrev Ritzau/Berlingske, at premierminister Benjamin Netanyahus kontor ”hævder”, at islamiske terrorister blev afsløret i Danmark. De antydede dermed, at der var tvivl om, hvorvidt det, som Israel meddelte om anholdelserne, nu var korrekt og kan dokumenteres.
Ifølge Den Danske Ordbog betyder verbet ”hævde” at ”fremsætte noget som en kendsgerning, ofte uden dokumentation”. Så selv om Mossad faktuelt var med til at redde danske liv, antyder Ritzau/Berlingske, at der ikke er tale om fakta, men blot noget, som premierministerens kontor ”hævder”.
Avisen Israel National News skriver ellers, at Mossad har forhindret et terrorangreb i Danmark, og at anholdelserne er et resultat af et effektivt efterretningssamarbejde, som Mossad har med PET.
Ikke desto mindre bliver Berlingske ved med at mistænkeliggøre israelerne. I dagens avis udtaler ”terrorforsker” Tore Refslund Hamming, at han tager oplysningerne fra Israel om Hamas-bevægelsens involvering i terrorplanlægningen i Danmark med et gran salt: ”Jeg siger ikke, at det er umuligt. Jeg siger bare, at jeg har behov for at se nogle mere objektive kilder end den israelske premierminister”.
Han peger på, at meldingen fra Benjamin Netanyahus kontor kan have politiske motiver: ”Meldingen fra Israel passer rigtig godt ind i den kommunikation, som Netanyahu har kørt siden 7. oktober. Han har gjort ekstremt meget for at sætte Hamas-bevægelsen i et illegitimt og ekstremistisk lys. Jeg studser over, at de anholdte bliver omtalt som Hamas-medlemmer. Det får det til at lyde, som om det er Hamas som gruppe, der ville iværksætte et angreb. Det kan lige så godt være personer, der agerer uafhængigt af Hamas og alene sympatiserer med Hamas. Det er to vidt forskellige ting. Sympatisørerne kan agere på baggrund af mange forskellige motiver”, siger Tore Refslund Hamming.
Læserne bedes bemærke terrorforskerenes beskyldning om, at den israelske premierminister skal have gjort alt for uden grund at sætte de ellers så fredelige Hamas-slagtere ”i et illegitimt og ekstremistisk lys”.
Det er sådan, den danske antisemitisme fungerer. I stedet for at vise taknemmelighed, sværter man Israel til. Det er Danmarks tak for, at Israel redder danske liv.
André Rossmann
cc: Israels ambassade i København