Det officielle Danmark er i krig med Israel. Krigen føres gennem medierne, diplomatiet, erhvervslivet og i internationale fora, hvor propalæstinensisk propaganda og gemen antisemitisme forklædes som legitim kritik af Israel. Carolina Kamils artikel i Berlingske den 18. juli, som er finansieret af midler fra EU, er et klassisk eksempel på, hvordan danske medier holder jødehadet i kog.
Kamils artikel er dedikeret til de chikaner, som israelske bosættere og politi angiveligt udsætter palæstinenserne for. Det påtaler Kamil og fremhæver, at ”det internationale samfund i årevis har kritiseret de israelske bosættelser i hjertet af Østjerusalem, fordi området ifølge international konsensus er tiltænkt Palæstinas hovedstad i planen om en fremtidig tostatsløsning”. For de uindviede kan vi oplyse, at ”international konsensus” er kodeord for en koalition bestående af bl.a. det muslimsk dominerede og styrede FN, det stærkt antisemitiske EU, den antisemitiske BDS-bevægelse og lignende afskum.
Som vi ved flere lejligheder har påpeget er den såkaldte palæstinensiske sag yt. Palæstinensernes drøm om en selvstændig statsdannelse er røget helt ud af den internationale dagsorden, ikke mindst i den arabiske verden. Ingen – hverken i USA eller blandt Israels nye arabiske venner i Mellemøsten – har tænkt sig at genoplive forhandlingerne om en ”tostatsløsning” til fordel for den ikke-eksisterende stat Palæstina og det ikke-eksisterende folk – palæstinenserne.
Lad os minde om, at “Palæstina” er en politisk opfindelse med henblik på at knuse den jødiske stat. I 1960’erne sagde den nu afdøde israelske premierminister Golda Meir: ”Der eksisterer ikke et palæstinensisk folk”. Araberne bryder sig ikke om at høre, at deres store leder, opfinderen af nyere tids terrorisme, Fatah og PLO, formanden Yasser Arafat fortalte verden nøjagtig det samme, som Golda Meir blev hånet for, nemlig at der ikke eksisterer et særskilt palæstinensisk folk med egen kulturel eller national identitet. “Det er en politisk opfindelse med henblik på at komme den jødiske stat til livs, såvel historisk, som i praksis”, har Arafat udtalt på arabisk ved flere lejligheder.
I 1977 sagde Zahir Muhsein, medlem af PLO’s hovedbestyrelse, i et interview med den hollandske avis Trouw: ”Det palæstinensiske folk eksisterer ikke. Skabelsen af en palæstinensisk stat er blot et middel i vores fortsatte kamp for vores arabiske enhed imod staten Israel. Realiteten den dag i dag er, at der ikke er forskel på jordanere, palæstinensere, syrere og libanesere. Det er kun af taktiske og politiske hensyn, at vi i dag taler om eksistensen af et palæstinensisk folk, da vores arabiske nationale interesser kræver, at påstanden om eksistensen af et særskilt ’palæstinensisk folk’ fastholdes for at bekæmpe zionismen”.
De såkaldte arabiske palæstinensere er, som det fremgår af Zahir Muhseins udtalelse, identiske med såvel libanesiske, syriske og jordanske arabere som arabere fra Irak, Saudi, Ægypten og flere andre arabiske nationer. Det er klar tale.
Yasser Arafat kom så sent som i 1993 (efter underskrivelsen af Oslo I-aftalen) med en utvetydig erklæring (på arabisk, naturligvis), som bekræfter det, Zahir Muhsein sagde til den hollandske avis i 1977: “Da vi ikke kan besejre Israel i krig, gør vi det i etaper. Vi tager ethvert territorium i Palæstina, som vi kan, og etablerer vores suverænitet der, og bruger det som springbræt til at tage mere. Når tiden er inde, kan vi få de arabiske nationer til at slutte sig til os i det endelige slag imod Israel.”
Interessant er det også, at det hele genbekræftes i kapitel 1 i Fatah-chartret, hvori det står, at “Palæstina er en del af den arabiske verden og det palæstinensiske folk er en del af de arabiske nationer, og deres kamp en del af den arabiske kamp”. I Fatah-chartret er der altså ikke tale om en særskilt palæstinensisk identitet.
Spørger man den internationalt meget anerkendte evangelisk kristne, arabisk-amerikanske forfatter, journalist og chefredaktør på den konservative netavis WorldNetDaily, Joseph Farah, har ”Palæstina aldrig eksisteret som en nation, og palæstinensere har aldrig eksisteret som et særskilt folk med en særskilt kultur, sprog eller andet, hvilket kendetegner en etnisk særskilt befolkningsgruppe”.
Hvorom alting er: Berlingske og de arabiske terrorister i Gaza og på Vestbredden står sammen i kampen for den palæstinensiske sag, og deres krav om en ”retfærdig tostatsløsning” for palæstinenserne er ikke andet end et skalkeskjul for patologisk had til Israel og jøder.
Kamil skriver i sin artikel, at medarbejderne fra (det stærkt antiisraelske – red.) FN-kontor for koordinering af humanitære anliggender, OCHA, i månedsvis ikke har kunnet få arbejdsvisum, så de kan rejse ind i Israel. Vores opfordring til de israelske myndigheder er, at også Carolina Kamil fremover nægtes indrejse i Israel, idet det eneste formål med hendes besøg i landet er at indsamle yderligere ammunition til ondsindet antiisraelsk propaganda i Berlingske.
André Rossmann