Berlingske udsætter politiker for livsfare

Rasmus Paludan har købt hus i en lille midtjysk by, Rødkærsbro. Nyheden herom er blevet bragt af flere medier, herunder Berlingske i en stort opsat artikel.

Det er kendt, at Rasmus Paludan lever under forøget sikkerhedsrisiko og er nødsaget til at have politibeskyttelse. Alligevel har Berlingske fundet det forsvarligt at omtale placeringen af Rasmus Paludans hus.

Da Berlingske opsøgte Rasmus Paludan i huset, oplyste han, at han ikke har nogen kommentarer vedrørende ”påstanden om huskøb”.

Til gengæld havde han et spørgsmål:

Skriver Berlingske også artikler, når andre personer, der er truet på livet af terrorister og beskyttet af PET døgnet rundt, køber hus? Skriver I artikler, når Lars Hedegaard, Kurt Westergaard, Flemming Rose, Inger Støjberg, Naser Khader og Pia Kjærsgaard køber et hus?

Rasmus Paludan henviser til, at en artikel med oplysninger om, hvor han har købt hus, kun kan tolkes sådan, at journalisten bag artiklen er ”fuldstændig ligeglad” med, at risikoen for, at Paludan bliver dræbt, stiger, når artiklen bliver offentliggjort.

Eller mere sandsynligt, fremhæver Paludan: Det kan tolkes sådan, at journalisten er ligeglad, ”og at det netop er derfor, at han offentliggør artiklen. Jo mere offentlighed der er om, at jeg måtte købe hus forskellige steder i landet, jo større er risikoen for, at jeg bliver dræbt”, skriver Rasmus Paludan.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)