Berlingskes fordummelse fremmer ikke forståelsen

En fremtrædende debattør som Lars Hedegaard har efter midtvejsvalget således sået tvivl om dette valgs gyldighed med tågede spekulationer om snyd. Det er uansvarligt, og det burde påhvile enhver at afholde sig fra den slags”, skriver Berlingskes chefredaktør Tom Jensen med en løftet pegefinger i en leder. Lars Hedegaards kommentarer vedr. valgsnyd i USA passer nemlig ikke ind i den primitive og ensidige fortælling om amerikansk politik, som børneavisen Berlingske hver dag serverer for sine uoplyste og uvidende læsere.

For Berlingske og Tom Jensen handler kvalitetsjournalistik om at filtrere virkeligheden for danskerne og skabe stærke fortællinger om godt og ondt. F.eks. en fortælling om, at det er godt at hjælpe muslimske migranter til Danmark, fordi de beriger det danske samfund. Og at det er ondt at lade være eller sende migranter hjem. Eller en fortælling om, at det er godt at bevare den socialdemokratiske klient- og formynderstat. Og at det er ondt at lave den om eller reformere den. Eller en fortælling om, at de såkaldte regeringsbærende partier er de gode, mens DF og Nye Borgerlige er onde og hadefulde egoister med et slet menneskesyn.

Det samme gælder amerikansk politik. I stedet for at rapportere objektivt om den komplicerede politiske virkelighed i USA, herunder landets indviklede valgsystem, der giver mange muligheder for valgsnyd, har Berlingskes aktivistiske journalister som Michael Bjerre (i dag Jyllands-Posten), Poul Høi, Kristian Mouritzen, Mikkel Danielsen og Birgitte Borup været med til at skabe en primitiv sort-hvid fortælling om, at det valgsnyd, som vitterligt fandt sted ved præsidentvalget i 2020, ikke er andet end rene republikanske konspirationsteorier.

Som nævnt før betyder brevafstemninger (mail-in ballots) i USA ikke, at man sender eller afleverer et brev, når man brevstemmer. Det er blot en betegnelse for, at man stemmer inden selve valgdagen. Problemerne med stemmeafgivelser inden valgdagen handler om, at de stemmesedler, vælgerne afleverer, er udarbejdet ud fra fejlbehæftede vælgerlister indeholdende navne på afdøde, illegale immigranter og andre personer, som ikke er stemmeberettigede. Hertil kommer, at Demokraterne i flere amerikanske delstater i sidste øjeblik før valget i 2020 har sløjfet kravet om, at et vidne skulle medunderskrive stemmesedlen.

Det kan derfor ikke undre, at Republikanerne, herunder Donald Trump, ved flere lejligheder har sat spørgsmålstegn ved integriteten af brevafstemninger i USA og de utilsigtede konsekvenser, disse har for valgresultater.

Det kan heller ikke undre, at den republikanske nationale komité (RNC) med tilhørende partikontorer over hele USA i løbet af de sidste to år har brugt millioner af dollar på at styrke valgintegriteten i landet gennem love, der forbedrer vælgeridentifikation, samt et hav af andre forholdsregler, herunder rekruttering og træning af titusindvis af valgobservatører.

Det er bl.a. denne omfattende og koordinerede republikanske indsats med henblik på at sikre valgintegriteten i USA, der har sikret Republikanerne et flertal i Repræsentanternes Hus. Republikanerne fortsætter derfor deres arbejde med at sikre valgintegriteten i forbindelse med det kommende præsidentvalg i 2024.

André Rossmann