De danske jøder er et smukt eksempel på en vellykket integration, hvor et mindretal er blevet til en positiv del af det danske samfund. Igennem århundreder har de danske jøder integreret sig i samfundet og ydet deres bedste. De har bidraget flot til dansk kultur, handel, økonomi, journalistik, kultur og videnskab.
Den massive indvandring af muslimske antisemitter har lavet radikalt om på danske jøders situation. Flygtningestrømmen har medført en kraftigt stigende antisemitisme i Danmark, idet muslimske flygtninge og migranter stammer fra kulturer, hvor hadet til jøder er fast inventar. Antallet af antisemitiske hændelser er derfor steget voldsomt.
Den muslimske indvandring har ført til, at der i Danmark er opstået en fysisk og mental jødisk ghetto, hvor danske jøder lever et liv med angst, ydmygelser, chikaner og politibevogtning døgnet rundt. Det kan derfor ikke komme bag på nogen, at det officielle Danmark, der er skyld i miseren, gør alt for at bagatellisere udviklingen.
Berlingske har støvet en ukendt 3. rangs journalist, Jotam Confino, op, som har fået til opgave at smøre et tykt lag sminke henover udviklingen i en kronik (28.12.2018), der skal vise, at danske jøder ikke alene har det godt, men at de tilmed er en ”privilegeret minoritet”.
Et hurtigt blik på Confinos CV viser, at manden er bachelor fra Roskilde Universitet. Det er som bekendt ikke de største hjerner, Roskilde udklækker.
Confino er også stærk anti-israelsk: hele hans journalistiske produktion er vendt mod Israel. En af grundene hertil er, at Confino føler sig krænket af Israel. Landet vil nemlig ikke acceptere ham som jøde. For de uindviede kan jeg oplyse, at han kunne have ladet sig konvertere.
Confino bagatelliserer antisemitismen i Danmark ved at sammenligne antallet af antisemitiske hændelser i Danmark og Israel. Det sidstnævnte land befinder sig i en konstant tilstand af krig med de såkaldte palæstinensere og bliver i sagens natur dagligt udsat for muslimsk terror. Sammenligningen er derfor helt ude i hampen.
Berlingskes primitive og latterlige forsøg på at tegne et skønmaleri af den fysiske og mentale ghetto, som danske politikere har skabt for danske jøder gennem import af muslimske antisemitter fra hhv. Mellemøsten og Afrika, er let gennemskueligt. Og den falske omsorg for danske jøder er dybt hyklerisk i betragtning af avisens pro-muslimske bias.
André Rossmann