Berlingskes søde hyggespreder

Berlingskes nye lederskribent, Amalie Lyhne, er en sød dame, der har fået til opgave at sprede hyggen blandt avisens læsere ved at afblæse migrantkrisen.

I Berlingskes leder den 17. oktober har søde Amalie hygget om læserne med budskabet om, at ”migrantpresset mod Europa er under kontrol i dag, tilstrømningen af asylansøgere og migranter er begrænset, og der er kommet bedre styr på EU’s ydre grænser”.

For de Berlingske-læsere, der ikke har kaperet det glade budskab, gentager søde Amalie den 27. oktober: ”Gennem mange år førte Danmark en slap udlændingepolitik. Heldigvis er der strammet op, og i dag er der styr på tilstrømningen, asyllejrene står tomme og flere flygtninge kommer i arbejde.” Derfor er det på tide at lade udlændingepolitikken fylde mindre”.

I Bruxelles har man i modsætning til søde Amalie ikke opdaget, at der er styr på migranttilstrømningen, idet man fortsat har planer om at opgradere Frontex fra de nuværende få hundrede mænd til 10.000 og udvide agenturets budget fra 1,6 mia. euro til 10 mia. euro.

I Danmark mener man heller ikke, at der er styr på tilstrømningen, for regeringen netop har forlænget grænsekontrollen.

Og at der skulle være flere flygtninge, der kommer i arbejde, er som bekendt mere fup end fakta.

Er man bekymret over migrantkrisen og har brug for lidt opmuntring, kan vi anbefale søde Amalies hyggelige ledere i Berlingske.

André Rossmann

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)