Mange i det Trump-hadende Danmark ønsker at glemme ekspræsident Donald Trump og hans regeringsperiode, som var det en ond drøm. Blandt dem er Berlingskes USA-korrespondent Mikkel Danielsen og avisens udlandsredaktør, Birgitte Borup. Den sidstnævnte har den 1. august bedrevet en leder med overskriften ”Alt og alle er bedre end Trump”, som hun slutter af med en inderlig bøn: ”Parolen frem mod 2024 bør være ’Anyone but Trump’”.
Berlingskes USA-dækning er konsekvent ensidig og tendentiøs til fordel for den liberale venstrefløj, Demokraterne og Biden. Avisens journalister praktiserer, hvad man på engelsk kalder “cherry picking” – de udvælger og formidler kun de fakta, der skal fremme den i Danmark dominerende fortælling om de progressive Demokrater og de reaktionære Republikanere anført af overskurken, den tidligere præsident Donald Trump.
P.t. går Berlingskes fortælling om Trump ud på, at ekspræsidentens popularitet er faldende, og at flere og flere republikanere foretrækker, at Trump ikke skal stille op til præsidentvalget i 2024. ”Målinger viser, at særligt de veluddannede republikanere foretrækker et nyt lederskab. Der er med andre ord tydelige tegn på, at energien bag Trump er for nedadgående”, skriver Birgitte Borup i en leder.
Men fakta er, at ekspræsidenten stadig sidder tungt på den republikanske trone. Når opinionsinstitutterne spørger de republikanske vælgere på landsplan, vinder Donald Trump over sin nærmeste rival, Floridas guvernør Ron DeSantis. Hver gang. Klart og tydeligt. Typisk fører Donald Trump med 25-30 procentpoint, og også hos bookmakerne er han favorit til at vinde den republikanske nominering i 2024.
Trumps popularitet hos Republikanerne fremgik også klart af en såkaldt straw poll – en meningsmåling, hvor der gives et bud på, hvem der ønskes som USAs næste præsident. Meningsmålingen blev foretaget for nylig blandt deltagere ved ‘Turning Point USA Student Actions Summit’ i Florida, som er en samling for unge konservative studerende. Adspurgt, hvem de unge vil stemme på, hvis Donald Trump annoncerer, at han stiller op til det amerikanske præsidentvalg i 2024, svarede 78,7 pct., at de vil vælge Trump, mens 19 pct. svarede, at de ville stemme på Ron DeSantis (læs her og her).
”En periode mere med en mand, der har gjort så bevidst skade på demokratiet som Trump, vil være vanvid”, advarer Birgitte Borup. I snart fem år har Berlingske tvangsfodret danskerne med en fortælling om, at Donald Trump har undergravet det amerikanske demokrati. Denne falske påstand er bl.a. blevet gennemhullet af den amerikanske juraprofessor, Eric Posner, i et indlæg, som blev bragt af den liberale medieorganisation Project Syndicate. Posner konkluderer, at valgdeltagelsen i 2020 var den højeste siden 1990, at retsvæsenet og medierne har bevaret deres uafhængighed, at Trump ikke ligesom Demokraterne har brugt ordensmagten til at chikanere sine politiske modstandere, og at amerikanernes tillid til de offentlige institutioner er intakt. Ifølge Posner har Trump i realiteten styrket og ikke svækket det amerikanske demokrati.
”Skulle nogen have tvivlet på Trumps rolle i det, der kun kan betegnes som et fuldtonet angreb på USAs demokrati, er tvivlen modbevist af de seneste måneders høringer i Senatet”, skriver Birgitte Borup, selv om et nyt studie fra Harvard University konkluderer, at protestdemonstrationen ved Kongressen den 6. januar hverken kan betegnes som en opstand eller oprør.
Hovedbudskabet i Berlingskes fortælling om 6. januar-høringerne er, at ”jorden er begyndt at brænde under Trump, og at det kun er et spørgsmål om tid, før ekspræsidenten bliver sendt i fængsel”. Fakta er, at amerikanske vælgere er flintrende ligeglade med 6. januar-høringerne, selv om Demokraterne påstår det modsatte. Meningsmålingerne viser sort på hvidt, at det bliver økonomien, inflationen og benzinpriserne, og ikke høringerne i Kongressen, der vil være afgørende for vælgernes stemmeafgivning ved midtvejsvalget i november 2022 (læs her og her). Og ifølge den fremtrædende juraprofessor Alan Dershowitz er det usandsynligt, at det amerikanske justitsministerium vil bøje loven af politiske grunde og sender Trump bag tremmer. Det ville nemlig etablere en præcedens, som kunne blive en boomerang imod Demokraterne den dag, Republikanerne har magten.
En anden fortælling, som Berlingske kolporterer, er, at Trumps taler aldrig indeholder konkrete politiske programmer. Det skrev Berlingskes USA-korrespondent Mikkel Danielsen i sin reportage fra en konference, som tænketanken America First Policy Institute for nylig holdt for konservative politikere, kampagnefolk og lobbyister. Danielsen har samtidig omhyggeligt udeladt, at Donald Trump i sin tale har lanceret 42 politiske mærkesager – konkrete ”America First”-ideer, som skal implementeres, når Republikanerne genvinder magten i Washington.
Danielsen mener heller ikke, at det er relevant at informere Berlingskes læsere om, at Trump, hans stab og en lang række konservative organisationer er i gang med at forberede et katalog af konkrete tiltag, som Republikanerne vil tage med henblik på et opgør med den demokratiske sump i Washington. Når Republikanerne genvinder magten, vil de gennemføre omfattende udrensninger af Biden-loyale embedsmænd i den amerikanske centraladministration (den såkaldte deep state), som igennem de fire år, Trump var ved magten, har obstrueret og modarbejdet Trump-regeringen, fordi de ikke ville acceptere en demokratisk valgt præsident (læs her, her og her).
Mens kernen i ”trumpismen” er nationalkonservatisme baseret på orden, sikkerhed, grænser, national identitet og traditionelle borgerlige værdier om kernefamilie, kristendom, køn og seksualitet, fremstiller Berlingske Trumps vælgerbase som snæversynede og forandringsresistente tabere, racister og religiøse fanatikere. Vi kender det herhjemmefra, hvor mange i Sønderjylland stemte på DF i 2015, og som folk med de ”rigtige” meninger kaldte ”klamme kældermennesker”.
Eftersom Berlingske er en erklæret borgerlig avis, burde sympatien for trumpismens konservative, borgerlige værdier afspejles i avisens lederplads samt i vinklinger i de indlæg, avisen bringer, men det er ikke tilfældet. Berlingske er nemlig blevet en avis, hvor der primært gives plads til forskellige liberale positioner, ofte af meget venstreorienteret karakter. Og derfor har Berlingske kun foragt for Trump og de 75 mio. ”ikke stuerene” amerikanere, som har stemt på ham – dem der ikke lige har gået på Harvard, dem der ikke har en Twitter-konto, dem som bor i udkants-USA og som har de forkerte meninger.
Berlingske påstår, at dens journalister er objektive og neutrale, men dette er blevet modbevist af avisens egen journalist Bent Blüdnikow, som i et indlæg med overskriften “Har Berlingske ikke et moralsk ansvar for de falske rygter om Trump” har indrømmet, at Berlingske driver politisk aktivisme: ”Fra amerikanske medier flød anklagerne mod Trump i en lind strøm til europæiske medier, og Berlingske skrev om disse anklager uden at sætte spørgsmålstegn ved anklagerne og i en tendentiøs stil, som efterlod læsere i den tro, at der var noget om snakken. Problemet med mediernes artikler var ikke alene, at de uden kildekritik gengav løse og anonyme anklager, men også at medierne ikke gengav kilder, der pegede i en anden retning”.
I et andet indlæg i Jyllands-Posten skrev Ole Bruun, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet: ”Almindelig journalistisk upartiskhed er i foruroligende grad sat ud af spillet, når det gælder dækningen af amerikansk politik. De amerikanske medier er mere politiserende end nogensinde, og de danske følger bevidstløst efter og tillægger Donald Trump alle de dårlige motiver – og glemmer de gode. Mediernes hetz mod Trump var en klassisk hekseproces, hvor man forsøger at mane det onde bort, det, der ikke passer ind”.
Heldigvis har Borup, Danielsen og andet Trump-hadende godtfolk hverken indflydelse på den offentlige mening eller stemmeret i USA. Og på trods af, at Berlingske de seneste syv år har brugt mange penge og spalteplads på at sværte Trump til, er ekspræsidenten fortsat USA’s mest populære politiker.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)