Berlingskes Tom Jensen så lyset

Hvad nu, hvis Donald Trump har et rationale, spørger Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, og fortsætter:

Måske spiller Donald Trump glad og gerne højt spil. Måske gør han det på en måde, der gentagne gange truer med at destabilisere verden. Måske interesserer han sig ikke videre for internationale institutioner og formelle alliancer. Måske blæser han højt og flot på sine allierede – hvis da ikke han ligefrem næser dem af, mens han billedligt talt gnider næse med despoter som Kim Jong-un, Xi Jinping og Vladimir Putin.

Men derfor kan det jo godt være, at også denne mand, netop på grund af sin manglende ortodoksi, kan finde veje frem. Som han måske er ved at gøre det i form af en handelsaftale med Kina. Som han måske gør det i forhold til det allerede sanktionsramte Iran, hvor meget for tidligt det end er at konkludere noget på et tidspunkt, hvor Vesten indlysende på kort bane har fået sværere ved at agere i Mellemøsten, herunder i Irak. Men klogest er det vel at holde sindet åbent.

24NYT: Lige siden Donald Trumps valg til USA’s præsident har Berlingskes negative dækning af præsidenten og amerikansk politik været massiv og overvældende. Avisens aktivistiske USA-korrespondenter, Michael Bjerre og Poul Høi, har fokuseret 100 pct. på Donald Trumps person og har bragt et hav af kulørte historier i bedste Se og Hør-stil – frem for indholdet af præsidentens politik.

Det er derfor nærmest en åbenbaring at opleve, at chefredaktør Tom Jensen ser lyset, dropper sine antiamerikanske skyklapper og erkender, at der kan være et fornuftigt rationale i Donald Trumps politik. Bedre sent end aldrig, må man sige.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)