Det er i Danmark lykkedes at opretholde og hele tiden udbygge et beskæftigelsessystem, som er stærkt bureaukratisk, som koster en 14 mia. kr., før der udbetales en krone i overførselsydelser, og som ikke virker, skriver samfundsredaktør Bent Winther i Berlingske.
En af de vigtigste årsager til, at det er nået dertil, er ideologi. Stærke ideologiske forestillinger om velfærdssamfundets indretning fra begge sider. Og et professionelt kor af stærke interesseorganisationer, som reagerer på sekundet, når nogen foreslår at pille ved selv små hjørner af systemet.
Med hver sin ideologiske tilgang til området – pisk og gulerod – har Venstre og Socialdemokratiet år for år bygget oven på et system med 94 jobcentre, der fremstår uoverskueligt, ineffektivt og menneskefjendsk.
Venstres ministre har været meget optaget af den gruppe af ledige, som kan, men ikke vil. Imens har de socialdemokratiske ministre fokuseret på dem, der vil, men ikke kan.
Igennem årene har Venstre og Socialdemokratiet kunnet samles om at udvikle et bureaukratisk og kostbart babelstårn, som har en tendens til at umyndiggøre folk, som fratager dem deres eget initiativ, og som byder på så mange eksempler på meningsløs og ydmygende aktivering, at man tror det er løgn.
Måske var alle bedst er tjent med, at tårnet blev revet ned og bygget op helt forfra.