Beruset mand overfaldt betjent
Kgs. Lyngby: En 46-årig mand var torsdag aften så beruset, at politiet måtte hjælpe med at få ham ud fra en pub på Nørgaardsvej.
Det var den 46-årige imidlertid ikke tilfreds med og var så opfarende, at betjentene besluttede at anholde ham for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen.
I forbindelse med anholdelsen, sprang den 46-årige ned mod den ene betjent og ramte ham med sådan en kraft, at han pådrog sig en hjernerystelse.