Site icon 24NYT

Betjent slået i ansigtet

politi patrulje

Foto: Politiet.

En patrulje fra Østjyllands Politi kørte søndag kl. 10.56 til Klosterport i Aarhus, hvor der var kommet en anmeldelse om uro og slagsmål på stedet. Da betjentene kom frem, traf de en 39-årig mand, der havde nogle mindre skader, som sandsynligvis stammede fra slagsmålet. Der stod flere personer sammen med den 39-årige, men ingen ønskede at fortælle politiet, hvad der var sket.

En 27-årig bekendt til den tilskadekomne blev ved med at blande sig i politiets arbejde, og da ambulancen kom, gik han gentagne gange ind foran politi og ambulancepersonalet.

Til sidst tog en af betjentene fat i hans arm for at føre ham væk fra stedet, men den 27-årige rev sig løs og slog med hård kraft en knytnæve ind i ansigtet på betjenten. Han blev derfor straks anholdt og sigtet for vold mod en politimand.

Exit mobile version