Betjente steg på letbanetog…

En passager på letbanen ringede natten til fredag kl. 00.56 til politiet, efter han havde set en mand sidde med en kniv synligt fremme i toget.

Toget var på vej mod Lystrup Station, og dér skyndte en patrulje at køre hen. Betjentene nåede frem, inden letbanen fortsatte, og steg på toget, hvor de fandt frem til en 17-årig ung mand, som sad ved siden af en 23-årig mand.

Begge blev taget ud af toget og visiteret, og i lommen på den 17-årige fandt patruljen en steakkniv. Den 17-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven.

Hans 23-årige ven blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da han havde en mindre mængde hash i rygsækken.