Efter nogen tøven har præsident Biden fundet ud af, at det nok er bedst at solidarisere sig med Israel.
I en tale i går pointerede præsidenten, at USA ”has Israel’s back”, mens den jødiske stats væbnede styrker forbereder sig på at gå ind i Gaza for at eliminere terrorbevægelsen Hamas. Det var bemærkelsesværdigt, at han ikke opfordrede Israel til at nedtrappe sin militære indsats, som vestlige statsledere ellers har for vane at gøre.
”Vi vil sikre os, at Israel har, hvad det behøver for at beskytte sine borgere, forsvare sig selv og svare på dette angreb”, udtalte biden. ”Der er ingen retfærdiggørelse af terrorisme. Der er ingen undskyldning”, sagde præsidenten, som understregede, at Hamas’s udtrykkelige formål er at tilintetgøre staten Israel og myrde jøder.
”Vi står sammen med Israel. Tag ikke fejl”, pointerede han.
”Der er øjeblikke i dette liv, og det mener jeg bogstaveligt, hvor den rene, uforfalskede ondskab bliver sluppet løs på denne verden. Israels folk gennemlever et sådant øjeblik denne weekend.”
Bidens udmelding kommer, efter at hans udenrigsminister, Antony Blinken, ifølge pressemeddelelser skal have opfordret Tyrkiet til at arbejde for en øjeblikkelig våbenhvile efter recepten: Først myrder Hamas 1200 israelere, og dernæst undlader Israel at slå igen. Men Det Hvide Hus har tydeligvis fornemmet, at denne politik ikke var til at sælge i den amerikanske befolkning.
Og for at understrege Bidens nyfundne beslutsomhed, retter hans pressesekretær, Karine Jean-Pierre, en lammende kritik mod de venstreekstreme demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus – der går under navnet ”the Squad”, og som bl.a.omfatter Ilhan Omar, Rashida Tlaib (Kongressens eneste palæstinensiske medlem), Alexandria Ocasio-Cortez og Cori Bush.
Det er første gang, Biden-administrationen har vovet at sige et ondt ord om dens egne støtter på den yderste, kommunistiske venstrefløj.
Hvad Biden undlod at gøre, var at udpege Hamas’s egentlige bagmænd, nemlig præstestyret i Iran. I søndags kunne Wall Street Journal bekræfte, at Iran var med til at planlægge Hamas’s overfald på Israel og gav grønt lys for operationen efter måneders forberedelse.
Hvis Iran ikke havde siddet som edderkoppen i terrorspindet, ville der næppe være noget, der hed Hamas eller Hezbollah. Så længe mullaherne hersker i Teheran, slipper hverken Israel eller resten af verden for jævnlige blodsudgydelser.
Men Biden kan ikke bekvemme sig til at rette pilen mod ondets rod, fordi han trofast viderefører Barack Hussein Obamas appeasement-politik over for de muhamedanske fanatikere. Den amerikanske regering prøver fortsat at lave en kernevåbenaftale med barbarerne, idet den prøver at bilde verden ind, at præstestyret vil holde sine løfter. Hvis Biden havde en eneste islam-kender til sin rådighed, ville han vide, at muslimer ikke må lave bindende aftaler med vantro. De kan ifølge skriften indgå midlertidige traktater, som de både er berettigede og forpligtede til at bryde, når det er til islams fordel.
Men Bidens eftergivenhedspolitik bliver nu udsat for stærk kritik. Det gælder ikke mindst de seks milliarder dollars, som han har lovet at forære terroristerne i Teheran. Stadigt flere politikere fra begge de to partier er begyndt at spørge, om det nu er klogt.
Der er således tegn på, at Hamas-massakren ikke bare vil vende op og ned på Mellemøsten, men også på amerikansk politik.