USA har i de seneste år været i færd med at omlægge hele sin militære strategi, der kun peger i én retning: en militarisering af det arktiske område med Grønland som et centralt omdrejningspunkt. Den bramfrie Donald Trump var som bekendt ikke populær i Danmark, efter at han i august 2019 sagde, at han ønskede at købe Grønland. Hans logiske og fornuftige tilbud kaldte Danmarks statsminister ”absurd”. Tonen og den kunstneriske udførelse i Biden-administrationen er ganske vist en anden, men USA’s politik i forhold til Grønland er den samme: Den handler om at udvide samarbejdet direkte med Grønland og vinde grønlændernes støtte fra USA’s nyetablerede generalkonsulat.
Amerikanerne er derfor i gang med en veritabel charmeoffensiv i Grønland i form af opbygning af et kontaktnetværk, fester og åbent hus-arrangementer, besøg af amerikanske diplomater, legater til amerikanske skoler og universiteter, øget samarbejde mellem grønlandsk og amerikansk erhvervsliv og endda udvidet mulighed for at handle i de amerikanske supermarkeder i Thule. Overalt mødes amerikanerne i modsætning til tidligere med åbne arme.
Danmark er langsomt ved at miste kontrollen med Grønland til USA, fordi den danske regering ikke har andet valg end at acceptere det forstærkede amerikansk-grønlandske samarbejde. ”Dansk diplomati er ved at få baghjul”, har det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen sagt til Berlingske.
I 2020 åbnede USA en fast repræsentation i Grønland for første gang siden 1953. En af konsulatets syv medarbejdere er fast repræsentant for den amerikanske organisation for udviklingshjælp, USAID, som i sidste uge underskrev en aftale med det grønlandske landsstyre om et støtteprogram på 63 mio. kr. Støtten skal gå til projekt- og konsulentarbejde, der udvikler bl.a. handel, turisme og råstoffer. Samtidig har man genoplivet det i mange år inaktive Joint Committee, der skal styrke partnerskabet mellem USA og Grønland.
Da USA sikkerhedspolitisk er Danmarks tætteste allierede, er den amerikanske charmeoffensiv i Grønland blevet budt velkommen fra officiel dansk side. Men i flere partier har den amerikanske støtte til Grønland skabt bekymring om USA’s reelle hensigter.
”Det er svært at se det som andet end et ret åbenlyst forsøg på at gå uden om Danmark og købe sig til indflydelse i Grønland. Det er simpelthen ikke respektfuldt over for Danmark, og heller ikke over for Grønland”, siger De Konservatives grønlandsordfører, Rasmus Jarlov.
Et nationalt tunnelsyn og navlebeskuelse forhindrer danske politikere i at erkende, at USA og Danmark har en fælles strategisk interesse i at sætte en stopper for Kinas og Ruslands militære opbygning i Arktis, at Danmark ikke har mulighed for på egen hånd at udvikle Grønlands ressourcer og forsvare Grønland militært, og at det reelt er USA, der garanterer Grønlands tilknytning til Danmark.
André Rossmann