Debat: Big Brother eller våben til folket?

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Prisen for sikkerhed er et Big Brother-samfund, hvor privatliv ikke længere eksisterer. Vil det være bedre at give borgerne ret til at kunne forsvare sig selv, spørger debattør Nicolai Sennels.

Kommentar af Nicolai Sennels, psykolog og debattør

Muslimsk indvandring har medført en dramatisk stigning i kriminalitet og i terrortruslen. Politikernes løsning har bl.a. været at give politiet langt flere beføjelser til at overvåge danskerne.

I 2018 tog politiet fat på at opsætte kameraer med ansigtsgenkendelse på strategiske steder i Danmark. Denne mulighed kræver politiet nu udvidet til alle de kameraer, de finder nødvendigt.

Venstre og Dansk Folkeparti har allerede udtrykt velvilje overfor ideen.

Big Brother-samfund

Foto: Nicolai Sennels, psykolog og forfatter.

Politiet er allerede i dag i stand til at overvåge borgernes gøren og laden gennem de apparater, vi har koblet til internettet, herunder vores mobiltelefoner og computere.

Vi er uhyggeligt tæt på at opfylde forfatteren Georg Orwells dystopiske profeti i hans mesterværk 1984 (pligtlæsning!) om, at alle i fremtidens samfund vil være overvåget døgnet rundt af staten. I bogen bliver folk hele tiden mindet om det af slagordet “Store Broder ser dig”.

Big Brother-samfundet er den forudsigelige, nødvendige konsekvens af at lukke hundredetusinder af muslimer ind til en ubevæbnet befolkning. Politiet er nødt til at kunne overvåge alt og alle, hele tiden, hvis vi skal have et acceptabelt niveau af sikkerhed.

Våben til folket?

LÆS OGSÅ:  Nye tal: Boligsalget i markant opbremsning

Politiets masseovervågning er nødvendig, fordi borgerne ikke må kunne forsvare sig selv. I modsætning til Israel, Tjekkiet og til dels Italien har danskerne nemlig ikke ret til at bære skydevåben til selvforsvar.

Teknologi har gjort det muligt for staten at overvåge al vores færden og kommunikation døgnet rundt, og derfor er det rimeligt, at vi som samfund stiller os selv spørgsmålet:”Er det prisen værd?”

Er det mere etisk, at staten afvæbner borgerne og overvåger os dag og nat overalt, hvor vi færdes, end at vi har mulighed for selv at sørge for vores egen sikkerhed?

Sådan kan det gøres

Selv er jeg ikke i tvivl: Statsborgere over 25 år (først da er hjernen hos mænd færdigudviklet), der kan vandelsgodkendes på niveau med politibetjente, og som har betalt og bestået samme skydeuddannelse som gadebetjente, bør have lov til at bære skydevåben til selvforsvar.

De skal selvfølgelig også bestå jævnlige skydeprøver på samme niveau som politibetjente, hvilket forudsætter aktivt medlemskab af en skytteforening.

Fremmer ligestilling

Muligheden for at bære pistol til selvforsvar vil med et fingerknips ligestille kvinder med mænd, når det gælder fysisk magt. Aggressive eller fysisk overlegne voldsmænd, røvere og voldtægtsmænd vil pludselig blive de jagede.

Og tænk på, hvor mange liv der kunne være reddet, hvis bare et par stykker på Bataclan, Utøya, Charlie Hebdo, eller i Orlando havde været bevæbnet.

LÆS OGSÅ:  Havde tre våben i lastbilen

Behøver jeg minde om, at FN’s Menneskerettighedskonventions Artikel 3 indebærer retten til personlig sikkerhed? Eller at Tjekkiet ikke har haft nævneværdige problemer med at give befolkningen ret til at bære skydevåben til selvforsvar? Eller at danskerne i stigende grad oplever, at politiet ikke kommer, når der er brug for dem? Eller at der i dag findes godt 500.000 lovlige våben i Danmark, og at dette intet problem er – fordi de ejes af lovlydige, sikkerhedsgodkendte danskere?

Og bare så det er klart: Ligesom nazister opfylder muslimer i mine øjne ikke kravene til at kunne bære våben.

Video: France24 om Italiens nye lov, der tillader borgerne at forsvare sig selv med skydevåben:

 

Hvad mener du? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)