Vestergade, Ringsted
Kl. 16.18 lørdag anmeldte en 30-årig mand fra Ringsted, at han netop var blevet påkørt i en rundkørsel ved Ringsted Station, så han røg op på bilens kølerhjelm. Bilisten stoppede kort op og spurgte til cyklistens tilstand, men opgav ingen oplysninger før han accelererede væk fra stedet. Cyklisten havde slået sig men, var ikke kommet noget alvorligt til, men hans cykel var ødelagt.
En patrulje blev sendt til stedet, hvor de afhørt cyklisten og et vidne, som havde set uheldet. Cyklisten kørte ad Fynsgade mod syd ind rundkørslen, hvor han blev ramt af bilisten, der kørte ind i rundkørslen ved Vestergade.
Vidnet havde set registreringsnummeret på bilen, så politiet kontaktede bilens ejer, som henviste til et familiemedlem, der havde kørt i bilen. En 53-årig mand fra Skælskør erkendte at have været impliceret i et uheld i rundkørslen med cyklisten.
Han blev afhørt til sagen og gjort bekendt med sit ansvar som part i et uheld. Bilisten blev desuden gjort bekendt med, at han kunne forvente at blive sigtet i sagen, når uheldsrapporten var færdig og sagen belyst.