Biljagt gennem byen: 150 km/t med narko i blodet

Kort efter midnat torsdag forsøgte en patrulje fra Nordjyllands Politi at bringe en personbil til standsning. Føreren af bilen efterkom dog ikke patruljens anvisninger og forsøgte tydeligvis at flygte.

Det udviklede sig hurtigt til vanvidskørsel gennem Prinsensgade og Vesterbro i Aalborg og videre ud gennem byen.

Manden kørte flere gange overfor rødt, venstre om flere helleanlæg og over spærrelinjer. Da bilen og patruljen fortsatte ud på Egnsplanvejen senere, kørte manden ikke under 150 km/t i en 60 km/t zone.

I samarbejde med en hundepatrulje blev manden standset øst for Visse. Her viste det sig, at føreren var påvirket af narkotika. Desuden var han i besiddelse af 7,29 gram amfetamin og under et gram hash til eget brug.

Manden blev sigtet og erkendte efterfølgende.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)