BIZAR SAG I AARHUS! 22-årig tiltalt for forsøg på voldtægt og drab på 24-årig – planlagde voldt og drab på yderligere 16 personer!

En 22-årig mand fra Aalborg skal nu i retten efter en episode i januar i år, hvor han ifølge tiltalen forsøgte at voldtage og dræbe sin 24-årige kvindelige nabo. Han er også tiltalt for at have planlagt at voldtage og dræbe yderligere 16 personer, hvis navne stod på en liste fundet hos tiltalte.

Ifølge tiltalen kom den 22-årige ind i den 24-åriges lejlighed om aftenen den 2. januar 2018. Med sig havde han blandt andet en økse, strips og maskering. I lejligheden slog han den 24-årige og tog kvælertag på hende så længe, at hun kortvarigt mistede bevidstheden. Han forsøgte herefter at voldtage hende, mens han truede med at slå hende ihjel.

Det lykkedes den 24-årige kvinde at flygte fra stedet, og kort efter blev den 22-årige anholdt. I hans hjem fandt politiet en seddel med i alt 17 navngivne personer, som han ifølge tiltalen havde planlagt at voldtage og/eller dræbe.

Den 22-årige er tiltalt for forsøg på manddrab og forsøg på voldtægt af særlig farlig karakter. Derudover er han tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse. Siden anholdelsen har den 22-årige siddet varetægtsfængslet.

Anklager i sagen er Dorthe Lysgaard fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

– Tiltalen omfatter yderst alvorlige forhold, og efterforskningen har været omsiggribende, særligt i relation til de digitale spor i sagen. Næste skridt bliver at få sagen ført i retten og få rettens afgørelse, siger Dorthe Lysgaard.

LÆS OGSÅ:  Forsøgte at stikke af fra politiet

Retssagen mod den 22-årige afvikles over otte dage og begynder den 12. november 2018 i Retten i Aalborg.

Sagen er efterforsket af Østjyllands Politi, da Nordjyllands Politi er inhabile i sagen, fordi politi-kredsens øverste chef er en af de personer, der er nævnt i det materiale, som politiet fandt i den tiltaltes lejlighed.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)