Bjørn Lomborg til Bill Gates: Hørte jeg Dem sige undskyld?

Klimakrisen er ovre og selvom der er masser af røde ører, er der kø ved håndvasken, for ingen tager ansvaret for de seneste 30 års panikmageri.

Hvad har Bill Gates, Pedro Sanchez, Al Gore og Greta Thunberg tilfælles?

De har i årevis advaret os om, at verdens ende var nær, at vi står i en eksistentiel krise især her i Vesten, og at de idioter, som ikke ville indrømme det, var uvidende tåber på linje med Holocaust benægterne: Climate Change Deniers.

Vi har alle sammen set det komme og vores egen Bjørn Lomborg har sort på hvidt dokumenteret datamanipulationen og hykleriet bag ”klimakrisen” i stort set det eneste medie, som ikke har boykottet ham: Wall Street Journal.

Her i sommer var hele den Iberiske halvø, Spanien og Portugal uden elektricitet og strøm i et døgn fordi elnettet brød sammen. 

Hvorfor? Fordi elnettet baserede sig alt for meget på vind og sol, og da de udeblev, brød nettet sammen.

Hvorfor havde elnettet for stor en sol/vind komponent? 

Fordi Pedro Sanchez, Spaniens socialistiske leder, kun kunne klynge sig til magten via støtte fra nogle få klimaekstreme lokale partier, som havde insisteret på at øge denne komponent i elnettet.

Nu er klimakriseboblen – endelig – punkteret. Fra den ene dag til den anden.

Hvad sker der?

Lige før COP 30, den årlige klimakonference organiseret af FN, som i år fandt sted i Belém nær ved Brasiliens Amazonas-område, skrev Bill Gates, klimafanatikeren over alle klimafanatikere, i en veltimed kronik, at det der med klimaet og den eksistentielle fare ved ikke at gøre noget. hvad som helst, måske var lidt af en overdrivelse fra hans side, så måske skulle vi tale om noget andet.

Det tog ligesom lidt luften ud af de 40.000 deltagere i konferencen og det blev ikke bedre af, at seancerne blev domineret of protester fra lokale Amazonas-indianere, en brand i konferencelokalet og arrangørernes insisteren på, at man ikke skyllede toiletpapirerne med ud men foldede dem pænt sammen.

Og ja, COP 30 kunne selvfølgelig ikke blive enige om noget som helst, selvom lederne af de 3 største klimaforurenere, Rusland, Kina og USA, slet ikke var med, udover at de selvfølgelig fortsatte et eller andet sted i verden. Måske var de i et af OPEC-landene for at undersøge, om olie fortsat var en mulighed?

Spørgsmålet er nu hvem der tager ansvaret for fiaskoen. 30 års spild af ressourcer, tid og energi, som har holdt uskyldige børn vågne om natten og klima organisationer som Extinction Rebellion ved muffen, mens andelen af fossil-produceret energi på verdensplan er steget, og naive medløbere som Tyskland har begravet sig selv – og EU – i klimaplaner så urealistiske, at de, hvis de bliver gennemført, risikerer at de-industrialisere EU og få Tyskland til at gå bankerot.

Hvem siger undskyld først?

Det er her min familie anekdote kommer ind. Min gamle mor boede på en hyggelig lille gade, Kirkebakken, i Sønderborg, der som navnet antyder ligger lige ved siden af kirken.

Familien var på besøg i kirketiden da den på vejen berygtede krakilske nabo, den klassiske sure sønderjyde, ringede på døren og klandrede min 90-årige mor for at lade hendes unger blokere hans udgang.

Det blev for meget for min bror, som ringede surmopsen op og høfligt oplyste ham om, at min mor ikke var synderen, da hendes ”unger” var parkeret andetsteds.

Da der ingen reaktion kom fra naboen, var det min bror sagde de i familien siden og ofte citerede ord: ”Hørte jeg Dem sige undskyld?”.

Jeg synes Lomborg skal gribe knoglen til Gates, Sanchez, Gore og Greta og stille det samme spørgsmål.

I retfærdighedens navn. Ikke?