Blev terroristen i Holland radikaliseret af Erdogan?

Foto: Tyrkiets præsident Recep Erdogan viser sin støtte til Det muslimske broderskab ved at bruge organisationens håndtegn, rabia (fire fingre). Broderskabets slogan lyder: “Allah er vores mål, Koranen er vores grundlov, profeten er vores leder, jihad er vores vej, død for Allah er vores ønske. Allahu akbar!” (creative commons)

Tyrkiets præsident brugte angrebet på to moskeer i New Zealand som ammunition i sin valgkamp. Samtidigt fylder han Europa med radikale moskeer og taler om krig mellem “korset og halvmånen”. Agerer Erdogan tændstik til en bombe, han selv har plantet?

Siden angrebet på to moskeer i Christchurch d. 15, marts har Tyrkiets præsident Recep Erdogan ihærdigt forsøgt at tegne et billede af, at hans trosfælder er under angreb.

Videoen fra det kujonagtige angreb blev brugt som bagtæppe under Erdogans valgturné op til valget i Tyrkiet d. 31. marts.

Tre dage efter angrebet i Christchurch dræbte en herboende tyrker så tre tildældige i en tætpakket sporvogn i byen Utrecht i Holland.

Moskeer som aktivistisk udenrigspolitik

Tyrkiet har i årtier ført en særdeles aggressiv udenrigspolitik gennem opbygning af et globalt netværk af tusindvis af radikale moskeer.

LÆS OGSÅ:  VIDEO: Muslimsk bønnekald for fuld power i Tyskland

Da moskeerne hører under det tyrkiske regerings Direktorat for Religiøse Anliggender – Diyanet – er Erdogan de facto moskeernes øverste leder.

Moskeerne prædiker den brutale hanafi-retning, der bygger på hadithen (profetens sædvaner) Bukhari. Bukhari-hadithen er særligt kendt for sine mange ordrer til hellig krig imod vantro og barske straffe som pisk og stening.

Radikaliserer udvandrere

Alene i Holland har Ergodan-regimet 147 moskeer. I Danmark, hvor den tyrkiske regering opererer under det tilforladelige navn Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, er der indtil videre 30 moskeer. I Tyskland har Erdogan hele 900 moskeer under sig.

Imamerne er uddannede på den tyrkiske stats religiøse universiteter og regeringen har medindflydelse på udfærdigelsen af fredagsbønnerne.

Når det gælder Tyrkiets moskeer i Europa, er religion og Erdogan-regimets politik uadskillelige.

LÆS OGSÅ:  Derfor bør Jaleh Tavakoli ikke kunne dømmes for overtrædelse af straffelovens § 264 d

Voldelig fortolkning

Recep Erdogan har aldrig lagt skjul på, at han er tilhænger af en voldelig fortolkning af hans religion. Da han var borgmester i Istanbul i 1990’erne blev han kendt – og dømt – for at tilskynde til religiøs krig:

“Moskeerne er vores militærbarakker, kuplerne er vores hjelme, minaretterne er vores bajonetter og de troende er vores soldater”, har han udtalt.

I 2017 advarede Erdogans udenrigsminister om, at den islamkritiske kurs i Vesten “snart vil føre til hellige krige i Europa.”

Australiere skal dræbes

Da Østrig i 2018 lukkede en række tyrkiske moskeer og smed de tyrkiske imamer ud grundet mistanke om radikalisering af landets indvandrere, advarede Erdogan om, at det “vil føre til krig mellem korset og halvmånen.”

I mellemøstlig terminologi forstås dette som krig imellem det kristne Vesten og hans egen religion.

LÆS OGSÅ:  Rasmus Paludan: Rystende, at Pernille Skipper deltager i en konference om drab på jøder og vantro

Senest har tyrkernes populære leder advaret om, at muslimkritiske australiere “kommer hjem i kister”, hvis de besøger Tyrkiet.

Hvis ikke herboende tyrkere læser den i avisen, får de måske Erdogans utilslørede opfordring til drab til næste fredagsbøn.

Også Danmark

En ny undersøgelse viser, at andelen af ekstremistiske unge vokser kraftigt i København. Måske er der en forklaring:

Jyllands-Posten kunne tidligere på måneden afsløre, at Kirkeministeriet i årevis har anerkendt moskeer uden at kontrollere, om de er radikale. Dette gælder også de tyrkiske moskeer, som der findes en lang række af i københavnsområdet.

Trods de åbenlyse forbindelser til Erdogan-regimet og radikal islam er Diyanets imamer ikke ramt af indrejseforbud.

Kommentarer