Bliver Danmark lige som Sverige?

(Foto: David Ramos/Getty Images)

Danmark har siden februar haft 10 eksplosioner. Den seneste fandt sted den 27. august i boligområdet Gersager ved Greve, der ligger tæt på København. Ingen blev såret, men bygningen led store skader. Der har i år været 19 eksplosioner i den svenske by Malmø. Berlingske Tidende skrev i en leder den 16. august:

“Ingen ønsker sig svenske tilstande, hvor skyderier og bomber har nået et ekstremt omfang. Ud over opgør i bandemiljøet har der de seneste år været bombeangreb mod såvel politistationer som retsbygninger, et rådhus og Skatteverket i Malmø.”

Deprecated: Function create_function() is deprecated in /customers/c/7/2/24nyt.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ultimate-posts-widget/ultimate-posts-widget.php on line 154 Deprecated: Function create_function() is deprecated in /customers/c/7/2/24nyt.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ultimate-posts-widget/ultimate-posts-widget.php on line 158
Deprecated: Function create_function() is deprecated in /customers/c/7/2/24nyt.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ultimate-posts-widget/ultimate-posts-widget.php on line 154 Deprecated: Function create_function() is deprecated in /customers/c/7/2/24nyt.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ultimate-posts-widget/ultimate-posts-widget.php on line 158

Lederen kom efter at den danske skattestyrelse i København var blevet bombet den 6. august, hvorved husfacaden var blevet ødelagt, og en person var blevet såret. To svenske statsborgere blev anklaget for angrebet. “De svenske mistænkte har navne, som tyder på, at de har en anden etnisk baggrund end svensk, men der foreligger endnu ingen viden om de motiver, der måtte have drevet dem”, skrev Berlingske.

Få dage senere, den 10. august, var der igen en eksplosion i København. Eksplosionen forårsagede materiel skade – denne gang mod en politistation på Nørrebro.

Statsminister Mette Frederiksen afholdt kort efter bombeangrebene mod Skattestyrelsen og den københavnske politistation et pressemøde. Hun sagde her, at regeringen ser eksplosionerne “som et angreb mod vores myndigheder og derved også mod vores samfund.” Hun tilføjede, at regeringen agter at styrke grænsekontrollen mod Sverige. “Det skal ikke være sådan, at man kan rejse fra Sverige til Danmark og placere dynamit i København.” Hun understregede, at grænsen “har vores fulde opmærksomhed. Det er nødvendigt, at den styrkes”.

Mens motiverne bag de danske eksplosioner tilsyneladende er uklare, fortæller den svenske journalist Joakim Palmkvist, der har fulgt kriminalistetsudviklingen i Sverige, til TV2 Nyheder, at der er visse ligheder mellem eksplosionerne i Danmark og Sverige: Hvor bombemålene i Sverige ofte har været boligområder, forretninger og restauranter, er politiet også blevet angrebet flere gange. Senest var et rådhus målet i Landskrona, hvor det blev ramt af en stor eksplosion. Svensk politi mener, ifølge Palmkvist, at bombeangrebene hovedsageligt skyldes to hovedproblemer: afpresning, når kriminelle vil have penge eller tjenester fra deres ofre; eller som hævn mod politiet for at gå imod de kriminelle. Det er ikke kun eksplosioner, som Sverige eksporterer til Danmark. Bandekriminalitetens skyderier og mord har også krydset grænsen. Tre svenskere blev i juli arresteret i Stockholm og mistænkt for et dobbeltmord på to svenske mænd i den danske by Herlev den 25. juni: En svensk bandeleder og en anden mand blev skuddræbt. De to mænd blev angiveligt dræbt i Danmark i forbindelse med en konflikt mellem de svenske bander ‘Dödspatrullen’ (‘Dødspatruljen’) og ‘Shottaz’.

Selv om den dramatiske optrapning er importeret fra Sverige, har Danmark sine egne problemer med kriminalitet — især kriminalitet begået af mandlige indvandrere. Som Berlingske Tidende skriver i april:

“Tallene [fra Danmarks Statistiks rapport for 2018 ‘Indvandrere i Danmark i 2018’] viser, at kriminaliteten i 2017 var 60 procent højere blandt mandlige indvandrere og 234 procent højere hos mandlige efterkommere med ikkevestlig oprindelse end hele den mandlige befolkning. Tager man højde for, at for eksempel mange af efterkommerne er unge, og det gør Danmarks Statistik i rapporten, hedder tallene henholdsvis 44 procent for indvandrere og 145 procent for efterkommere. Korrigerer man yderligere for både alder og indkomst hos indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, hedder tallene 21 procent og 108 procent.”

Med hensyn til de kriminelle indvandreres nationalitet skriver Berlingske Tidende:

“Øverst på listen optræder mandlige libanesere, der for efterkommernes vedkommende er næsten fire gange så kriminelle som gennemsnittet af mænd, når man korrigerer for alder. Skarpt forfulgt af mandlige efterkommere fra Somalia, Marokko og Syrien. Voldsindekset er 351 for efterkommere fra ikkevestlige lande. Disse er altså 3,5 gange så voldelige som befolkningen som helhed. Efterkommere fra Libanon har et indeks for voldsforbrydelser på 668, når man korrigerer for alder.”

Den 25. august blev den 31-årige kvinde Karolina Hakim skuddræbt ved højlys dag i Ribersborg, der er et fredeligt og relativt velhavende kvarter i Malmø. Mordet sendte chokbølger gennem Sverige, ikke mindst fordi kvinden havde holdt sin nyfødte baby i sine arme. Kvindens ledsagende mand, der angiveligt er barnets faderomtales i svenske medier som værende involveret i et spektrakulært røveri i Danmark i 2008, som han blev idømt otte års fængsel for.

En 18-årig kvinde blev blot to dage senere skuddræbt i en lejlighed i Stockholm.

Danmark er stadigvæk relativt langt fra at få den form for epidemisk kriminalitet, der plager Sverige for tiden. På grund af, at de to lande ligger så tæt på hinanden, de åbne grænser og den tilsyneladende fri bevægelse af kriminelle over grænserne – for ikke at nævne Danmarks eget niveau af kriminalitet – ser der imidlertid ikke ud til at være meget, der kan forhindre, at situationen i Danmark kommer ud af kontrol og i stigende grad blive mere som Sverige.

Judith Bergman, klummeskribent, jurist og politisk kommentator, er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.

Kommentarer