Site icon 24NYT

Blottede sig for 21-årig – hvem er han?

hacker anonym

En 21-årig kvinde anmeldte søndag eftermiddag, at hun på vej hjem fra byen i Aarhus natten til søndag var blevet kontaktet af en mand, der havde blottet sig for hende.

Ifølge kvinden gik hun omkring kl. 3.15 ved Rådhusparken tæt på Musikhuset, da en fremmed mand, der virkede beruset, stillede sig foran hende, trak bukserne ned og begyndte at onanere.

Da hun forsøgte at gå uden om ham, blokerede han hendes vej et par gange. Da et par cyklister kom kørende på stedet, skyndte manden sig væk.

Kvinden har givet følgende signalement af gerningsmanden:

• Dansk af udseende, lys i huden
• Ca. 18-25 år
• Ca. 180-185 cm
• Iført mørk hoodie, mørke jeans og brunt bælte

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!