Blotter onanerede for ung kvinde

Blufærdighedskrænkelse – Hyrdehøj, Roskilde

Tirsdag kl. 16.45 anmeldte en 27-årig kvinde fra København S, at hun kl. ca. 16.35 under en gåtur i Hyrdehøj-skoven var blevet overrasket af en mand.

Han stod ikke langt fra den sti, hvor hun gik, samtidig med at han åbenlyst onanerede, medens hans bukser var trukket ned under knæene. En patrulje kørte til området for at lede efter manden, som blev beskrevet som: mand, 35-40 år, lys i huden, iført six-pence, kort jakke og cowboybukser.

Den mistænkte blev dog ikke fundet i området, og politiet vil derfor gerne i kontakt med personer, der måske har set manden i området, eller som har oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)