Bob Marleys familie donerer legendarisk hit til Corona-kamp

”Jeg er på samme tid overvældet og imponeret af både Marley-familiens donation af en fantastisk sang, og af vores partner, Pandoras, overordentligt generøse donation. Det er handlinger som disse, der er med til at definere vores generation – og med til at skabe en verden på den anden side af Corona, hvor børn kan vokse op med uddannelse, adgang til rent vand og mad, og udsigten til et godt liv,” siger Karen Hækkerup, generalsekretær hos UNICEF.

”For over fyrre år siden skrev min far One Love om sammenhold, fred og kærlighed, i en tid hvor der var mange problemer i verden. I en tid hvor vi ikke kan være sammen, er hans budskab stadig vigtigt. Vi kan komme igennem denne krise, hvis vi holder sammen med ´One love´, og hvis vores hjerter slår i takt,” siger Bob Marleys datter Cedella Marley.

Mens Marley-familien og gæstekunstnere udkommer med genindspilningen af superstjernens kæmpehit den 17. juli, matcher Pandora fra i dag enhver donation givet til kampagnen – helt op til en million dollars – eller cirka syv millioner kroner. Det vil sige, at når der doneres ti kroner, så donerer Pandora det samme.

LÆS OGSÅ:  Coronavirus: en fransk katastrofe

Pandora og UNICEF indgik sidste år et langvarigt partnerskab med henblik på at støtte uddannelses- og ligestillingsinitiativer blandt verdens mest sårbare børn. Hos Pandora var der ingen tvivl, da muligheden for at tilbyde yderligere støtte til UNICEFs arbejde for verdens børn bød sig.

”Coronakrisen rammer de svageste i samfundet hårdest. Hos Pandora vil vi gerne gøre vores for, at børn og unge kan vokse op i en mere fair verden, hvor de kan forme deres egen fremtid og udleve deres fulde potentiale”, siger Pandoras administrerende direktør Alexander Lacik.

Den ikoniske sang blev indspillet i 1977 af Bob Marley & the Wailers, og familiens håb er nu, at en genindspillet version, kan blive en global hymne i kampen mod Corona. ”One Love rammer håbet, der også findes under denne epidemi: Vores fælles håb om, at der kommer en bedre, mere lige verden, hvor børn får de liv de fortjener og har ret til. Og budskabet om, at vi skal finde sammen – ikke mindst for at hjælpe alle de børn, hvis liv er kommet i fare pga. epidemien,” siger Karen Hækkerup.

Corona-epidemien har påvirket millioner af børns liv, og tal fra Johns Hopkins-universitet viser, at yderligere 6,000 børn kan dø om dagen, pga. følgevirkninger af epidemien. En del af løsningen på den potentielle tragedie er UNICEFs Reimagine-kampagne, hvor der appelleres til regeringer, offentligheden, store donorer og privatpersoner – støt kampen for verdens børn. Støt kampen for at redde børneliv, genopbygge deres verdener, og for at genopfinde verden på ny – i en forbedret udgave.

LÆS OGSÅ:  DI om nedlukning: Så snart verden åbner, bør coronapas og vacciner til eksportmedarbejdere på plads

Pengene der bliver samlet ind vil gå direkte til at hjælpe verdens børn. De vil gå til sæbe, rent vand, masker, hygiejne-pakker, mad, medicin og beskyttelsesudstyr. De vil gå til at redde børneliv – og til at bygge en verden på et fundament af kærlighed. En fælles kærlighed til alle verdens børn.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)