Bøde for menneskesmugling

RØDBYHAVN: 

Mandag klokken 13.30 kontrollerede politiet en international bus, der ankom med færgen til Rødbyhavn. Med i bussen var et udenlandsk ægtepar og deres 8-årige datter, og manden, som havde bopæl i Finland, kunne fremvise både pas og opholdstilladelse, men hverken mor eller datter havde nogen gyldig rejselegitimation. Derfor blev den 34-årige mand anholdt og sigtet for menneskesmugling. Efter afhøring på politistationen i Rødbyhavn blev han løsladt igen klokken 19.27, hvor han betalte en bøde på 5.000 kroner for overtrædelse af udlændingeloven.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)