Flere gader i København er atter tilsmudset af antisemitiske symboler. Især Østerbro er ramt af en ny antijødisk hærværksbølge, skriver Berlingske.
”Politiet har konstateret antisemitisk graffiti og klistermærker flere steder i byen – fortrinsvis på Østerbro, hvor der er fundet flere malede davidsstjerne med hagekors i. Bl.a. på Trondhjemsgade ved Østerport Station, Slagelsegade, Strandboulevarden, broen fra Østbanegade til Kastellet samt Ny Kongensgade og Studiestræde i Indre By.
Fra 7. oktober og indtil 13. juni har politiet registreret 187 anmeldelser og 42 sigtelser om hadforbrydelser med baggrund i jødedom. Det dækker bl.a. over chikane af forskellig art, herunder ytringer, trusler og hærværk”.