I maj rapporterede flere medier om bønnekald fra Aarhus, hvor en gruppe unge muslimer samledes til bøn ved Gellerup Kirke, samt en episode, hvor andre unge kørte med kroppen ud ad vinduerne i biler med hornet i bund til lyden af bønnekald. Det skriver Berlingske.
At stoppe muslimske bønnekald ved lov er imidlertid ikke lige til: Kirkeministeriet har ikke lovhjemmel til at regulere bønnekald fra moskeer og har ikke ”kompetence til at godkende, at der foretages bønnekald fra trossamfundenes moskeer”.
Diskriminationsforbuddene i Grundlovens paragraf 70 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gør det umuligt at forbyde bønnekald, idet et sådant forbud ville rette sig mod én specifik religion.
Vil man indføre forbud, må man altså forbyde over en bred kam, og så vil forbuddet også gælde kirkeklokker.