Site icon 24NYT

Børnenes statsminister snyder børnene

Med den ny finanslov blev der sidste år sat i alt 1,6 ma. kr. ekstra til minimumsnormeringer og flere pædagoger, men omkring 550 private vuggestuer og børnehaver med ca. 22.000 børn – mange af dem små forældredrevne steder i udkantsområderne – får ikke del i regeringens pulje til flere pædagoger. Det skriver Berlingske.

Udelukkelsen af de mange private børnehaver og vuggestuer vækker undren. De private institutioner mener, at danske børn skal have de samme vilkår, når de vokser op, og at den socialdemokratiske regering bryder med det helt grundlæggende princip om, at hvert barn, der går i en daginstitution, får lige mange penge med sig.

Nu skal de børn, der er i private daginstitutioner, pludselig ikke have lige så meget voksenkontakt som andre. Det skaber forskelle både for børnene i de private institutioner og for dem, der arbejder der.

Mange forældre føler sig snydt. De er gået på gaden for at demonstrere for bedre normeringer og har sat deres kryds ved valget efter, at der skulle komme flere penge til området. De havde ikke troet, at de skulle snydes, fordi de har sat deres børn i en institution, som regeringen ikke kan lide.

Forestillingen om, at der sidder nogen og hiver mange penge ud af de private daginstitutioner, er frit opfundet“, siger sekretariatschef for Daginstitutionernes Landsorganisation, DLO, Tanja Krabbe. “I de privatejede institutioner består ejerne typisk af et ægtepar eller to pædagoger, der har ønsket at oprette deres eget. Det er altså ikke nogen, der tjener penge på at drive daginstitutioner, udover deres egen løn“.

Exit mobile version