Site icon 24NYT

Bombetrussel mod kommune

politibil vesntre side

Arkivfoto.

Mand anholdt for bombetrussel mod Skive Kommune

Midt- og Vestjyllands Politi var torsdag formiddag til stede ved Skive Kommunes bygninger efter en bombetrussel. Truslen viste sig at være falsk, og politiet har anholdt en mand i sagen.

Skive Kommunes bygninger på Torvegade i Skive blev torsdag formiddag evakueret efter at en mand havde fremsat en bombetrussel i en telefonsamtale med en af kommunens medarbejdere. Politiet modtog anmeldelsen kort efter kl. 9.30.

På baggrund af anmeldelsen iværksatte politiet en større indsats på stedet, hvor området omkring kommunens bygninger blev spærret af.

”En trussel af den karakter er ret alvorlig, og det afspejler vores indsats. Vi er nødt til at behandle anmeldelsen seriøst og agere, som om truslen er reel, indtil vi har haft lejlighed til at undersøge sagen nærmere. Og det har vi nu. Truslen viste sig heldigvis at være grundløs, men det er i sig selv en alvorlig sag,” siger politikommissær Christian Toftemark.

Kl. 10:35 foretog Midt- og Vestjyllands Politi anholdelse af den mand, der havde fremsat truslen, og han er nu sigtet for overtrædelse af straffelovens § 266. Kort tid efter kunne politiet ophæve afspærringen og genåbne bygningerne.

Exit mobile version